Serier

Sidste slag mellem lille andelsboligforening og Jyske Bank udkæmpes nu i Højesteret

Andelsboligforeningens advokat afviste i retten, at foreningens bestyrelse sov i timen, da den først klagede over Jyske Banks renteswap i 2010.

De forsvundne andelskroner
Andelshavere i AB Engskoven gør klar til sidste slag for deres forening i kamp mod Jyske Bank. Foto: Niels Hougaard.

Solgte Jyske Bank et helt uegnet produkt til andelsboligforeningen Engskoven i 2006? Og burde andelshaverne hurtigere have opdaget, at noget var helt galt? Det prøver syv dommere i Højesteret nu at finde svaret på.

Torsdag havde en række af andelshaverne taget turen fra AB Engskoven i Skødstrup til Højesteret for at overvære sidste slag i kampen for andelsboligsforeningens fremtid. Hvis de taber sagen, skal boligydelsen hæves så meget, at foreningen ikke venter at kunne overleve.

Tidslinje
  • 2005: Foreningen stiftes, der skal bygges 22 andelsrækkehuse.
  • 2006: Renten stiger, foreningen taler med Jyske Bank og optager en renteswap.
  • 2008: Renteswappen har permanent negativ markedsværdi fra oktober 2008.
  • 2010: Foreningen klager til Pengeinstitutankenævnet over stigende boligydelse og kræver at blive stillet, som var swappen aldrig optaget.
  • 2011: Foreningen vinder i ankenævnet som den første andelsboligforening.
  • 2014: Foreningen vinder sagen i Byretten i Viborg.
  • 2015: Foreningen får medhold i dårlig rådgivning i Vestre Landsret, men banken går fri bl.a. pga. passivitet.
  • 2017: Sagen behandles i Højesteret.

De er blevet vant til at færdes i retten. Foreningen har vundet sin sag i Pengeinstitutankenævnet og i Byretten i Viborg. Vestre Landsret mente, at Jyske Banks rådgivning var erstatningspådragende dårlig, men mente samtidig, at foreningen havde udvist passivitet, så Jyske Bank gik fri.

På Højesteretssagens første dag forklarede advokat Thomas Schioldan, advokatfirmaet Rödstenen, hvorfor foreningen ikke mener at have reageret for sent ved først at klage formelt i begyndelsen af 2010. Selv om markedsværdien på renteswappen havde været negativ siden oktober 2008.

»Der er ikke direkte sammenhæng mellem renteswappens markedsværdi og boligydelsen. Denne swap var netop blevet købt for at holde boligydelsen i ro. I begyndelsen af 2010 var der for første gang brug for en kraftig forhøjelse af boligafgiften. Og da klagede foreningen. Foreningen har derfor reageret rettidigt,« sagde Thomas Schioldan.

Renteswap:
  • Bankerne solgte i stor stil renteswaps til andelsboligforeninger i 2005-2008. Formålet fra foreningernes side var at beholde deres flekslån, men samtidig kunne holde huslejen i ro, hvis renten steg.
  • Renteswappen koster ejeren ved rentefald. Mange andelsboligforeninger har skullet indregne værdien af swappen i andelskronen. Derfor faldt andelsværdierne, da renten faldt.
  • Mange andelsforeninger landet rundt har haft store problemer med usælgelige lejligheder på grund af deres renteswap. Det gælder bl.a. den konkursramte AB Duegården.

Foreningen hævder, at Jyske Bank solgte dem en renteswap til 30 mio. kr. uden at fortælle om risiciene og manglerne. Ligesom banken solgte dem en swap, der ikke passede til deres gæld, men gjorde dem til rentespekulanter.

Sagen fortsætter fredag, hvor Jyske Banks advokat Philip Baruch skal tale bankens sag. Der ventes dom senere i september.

Læs også