Privatøkonomi

Danskerne har polstret sig med 843 mia. kr. - men de går ikke efter en højere rente

Danskerne har tilsammen 843 mia. kr. stående på bankkonti, men der er kommet færre penge på konti med binding og højere rente.

Foto: Martin Lehmann Foto: Martin Lehmann

Danskerne går ikke efter at få en højere rente på deres indskud i banken ved at binde deres penge i en periode, selv om deres bankkonti bugner af penge.

Det viser en ny opgørelse fra Nationalbanken.

De seneste tre år er danskernes samlede indskud i bankerne steget med 81 mia. kr., så det samlede indlån i august nåede op på 843 mia. kr. Men mens det samlede indskud er steget i denne periode, er det såkaldte tidsindskud blevet reduceret med 67 mia. kr., så der nu er placeret 113 mia. kr. på konti med binding.

Tidsindskud dækker over, at man binder sine penge i en længere periode mod at få en højere rente.

»De lave renter har gjort det mindre attraktivt for danske husholdninger at binde deres frie midler i en længere periode,« lyder forklaringen bl.a. fra Nationalbanken, som peger på, at forskellen på, hvad man kan få i rente ved et almindeligt indskud og på et tidsindskud er blevet indsnævret.

Omvendt er indskud på anfordring steget i perioden. Anfordring dækker over en helt almindelig konto, hvor der ikke er nogen binding. I 2014 var der placeret 469 mia. kr. på denne form for konti, mens tallet nu er steget til 590 mia. kr.

Samtidig har danskerne sat flere penge ind på såkaldte puljeordninger. Det kan f.eks. være pensions- eller børneopsparinger. Her er tallet gået fra 114 mia. kr. til 139 mia. kr.

Placeringen af indlån i puljeordninger er en af de muligheder, som husholdningerne har for at opnå en højere forrentning af deres indlån.

I Nykredit peger cheføkonom Tore Stramer på, at det stigende indskud bl.a. er et tegn på, at det økonomiske opsving har fået indkomsterne til at stige betydeligt.

»Når det er sagt, er der dog også noget, der tyder på, at danskerne er blevet mere forsigtige. Således udgør danskernes indlån i bankerne i øjeblikket en historisk stor andel af indkomsten. Vi lægger således i gennemsnit en historisk stor andel af vores løn til side på en bankkonto hver måned. Det kan der være gode og sunde forklaringer på. Eksempelvis kan der være flere, der ikke bruger løs af de penge, som de seneste års rentefald har kastet af sig, fordi de ønsker en buffer i tilfælde af at renterne igen skulle stige,« skriver han i en kommentar.

Læs også
Top job