0

Google satser stort på mobilt marked

Googles opkøb af Motorola Mobility er en del af slagsmålet med Apple og Microsoft om patenter på det mobile marked.

I sidste uge skrev IBM's topingeniør Mark Dean, at pc'ens æra er ved at være slut. Han har selv skiftet sin skærm og sit tastatur ud med en tablet, og snart vil vi alle hellere have en computer i hånden end én på bordet, lød det i anledning af 30-året for pc'ens oprindelse.

Googles opkøb af Motorola Mobility for 12,5 mia. dollars (ca. 65 mia. kr.), der blev annonceret i går eftermiddag, efterlader ingen tvivl om, at Mark Dean langtfra står alene med det synspunkt, mener en af Danmarks mest anerkendte søgemaskineeksperter.

»Det er et tydeligt tegn på, at Google satser alvorligt på det mobile marked. En større og større del af nettrafikken bevæger sig over på mobile enheder, og Google ser åbenbart en strategisk fordel i at eje den platform frem for blot at udvikle styresystemer til den, selv om det selvfølgelig kan give nogle udfordringer med konkurrencemyndighederne,« forklarer it-blogger og forfatter Mikkel deMib Svendsen.

..

Vil du læse mere?
Få adgang via din arbejdsmail
Har din arbejdsplads et Finans erhvervsabonnement kan du få adgang til alt indhold.
BRANCHENYT
Læs også