Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nu fylder delebilerne for alvor i gadebilledet

Danskerne myldrer ind i delebilordningerne - ikke bare i København, men i hele landet. Næste fase er tæt på, mener eksperterne: De førerløse biler.

Foto: DriveNow

Selv om det er dyrt at have bil, vil mange danskere ikke være foruden deres egen bil i garagen. Andre er blevet så trætte af at tænke på benzinpriser, grønne afgifter og udgifter til reparationer, at de er gået over til en delebilordning.

GoMore, som sidder tungt på markedet for privat delebilisme i Danmark, er vokset fra 80.000 medlemmer til 500.000 medlemmer på tre år. På deres hjemmeside kan man finde 7.200 privatejede biler, som danske bilejere er villige til at dele med personer, der har brug for at leje en bil. GoMore har desuden 45.000 samkørselsture om måneden, hvor bilister tager fremmede passagerer med, som skal samme vej som dem selv, for at deles om udgiften.

Delebilsfirmaet LetsGo, som har 185 delebiler til rådighed på faste stampladser i de store byer, har på tre år fået 30 procent flere medlemmer om året.

Den typiske delebilist
  • Den typiske delebilist i Danmark er en person mellem 30 og 65 år med en mellemlang- eller højere uddannelse og en indkomst på over 300.000 kroner om året.

  • Delebilisten bor oftere i København og i nærheden af stationer og også tættere på deres arbejdsplads end andre.

  • De har ofte råd til egen bil, men fravælger det og bruger pengene på noget andet.

Kilde: DTU Transport, maj 2015

Og i København er virksomheden Green Mobility på vej til at rulle 450 elbiler ud i de københavnske gader, som skal konkurrere med delebilsfirmaet DriveNow, der allerede bejler til københavnerne om at tage en elbil i stedet for at hoppe på toget, bussen, metroen eller cyklen.

Adgang til bilen uden at eje

Delebilismen er kommet for at blive, mener Klaus Æ. Mogensen, forsker i teknologiens muligheder ved Institut for Fremtidsforskning. Og det er særligt danskere, der ikke har brug for en bil til hverdag, som kan have glæde af en delebil.

En af de nye aktører på delebilsmarkedet, Green Mobility, arbejder på sin hjemmeside med små videoer, der viser at det er nemt at registrere sig og booke biler:

Det samme gælder LetsGo:

Der er ved at ske noget med den unge generations måde at bevæge sig på, hvor det ikke nødvendigvis er vigtigt at eje en bil, men det er nok at have adgang til en bil.

Malene Freudendal-Pedersen, , lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet

»Jeg tror, delebiler bliver fast inventar i samfundet i fremtiden. Det handler om at have adgang til en bil, uden man behøver at eje den. Man kan befri sig fra størstedelen af omkostningerne, men samtidig have adgang til bilen,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Og det regnestykke giver særligt mening for de unge, tilføjer Malene Freudendal-Pedersen, lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

»Der er ved at ske noget med den unge generations måde at bevæge sig på, hvor det ikke nødvendigvis er vigtigt at eje en bil, men det er nok at have adgang til en bil,« siger hun.

14 pct. af os har potentiale som delebilist

Men selv om mange danskere har fået øjnene op for en delebilordning, er de fleste stadig tøvende.

Fordelen ved private delebilordninger som GoMore eller Snappcar er, at de kun kræver en internetplatform. Det praktiske med at rengøre og servicere bilen bliver ordnet af en privat, som kan trives med en lavere timeløn. Derfor tror jeg mere på de systemer.

Harry Lahrmann, trafikforsker på Aalborg Universitet

Ifølge Danmarks Statistik og Centralregister for Motorkøretøjer har danskerne i dag 2,3 millioner biler. Det svarer til, at hver anden voksne har egen bil.

9 ud af 10 danskere har aldrig benyttet sig af hverken GoMore, DriveNow eller andre delebiler, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke foretog på vegne af Ritzau Fokus i januar 2016.

1,7 procent har prøvet en delebil en enkelt gang, mens 2,9 procent har prøvet bilerne flere gange. Men potentialet er langt større, hvis man ser på konklusionen af et forskningsprojekt fra DTU Transport fra maj 2015.

Forskningsprojektet konkluderer, at 14 procent af den danske befolkning mellem 18 og 84 år har en sociodemografisk profil, der matcher den typiske delebilist.

Hvis man afgrænser gruppen til dem, der bor under to kilometer fra en station eller har under fem kilometer til arbejde, er det stadigvæk 10 procent af befolkningen, der kan betragtes som hovedpotentialegruppe for delebilisme. Inden for denne gruppe har 90 procent egen bil.

Forsker: Potentialet ligger hos de private

Men det bliver ikke de eldrevne bybiler som DriveNow og Din Bybil, der får bilisterne til at lade deres egen bil stå, mener Harry Lahrmann, trafikforsker på Aalborg Universitet.

»Fordelen ved de eldrevne bybiler er, at de ikke forurener, men derudover har elbilerne samme ulemper som almindelige biler. De fylder meget, skaber trængsel og må kun køre inden for den zone, hvor folk i forvejen cykler eller bruger kollektiv transport,« siger han.

Bybilerne kan være et alternativ til en taxa, mener Harry Lahrmann, men ifølge trafikforskeren ligger det store potentiale for delebilisme hos de private delebilordninger.

Medvind til delebilsordninger
  • I Danmark findes der mindst 15 delebilordninger over hele landet.

  • GoMore er en af de største og er vokset fra 80.000 medlemmer til 500.000 medlemmer på tre år. De har 7.200 privatejede biler til udlejning og 45.000 samkørselsture om måneden.

  • Delebilsvirksomheden LetsGo har fået 30 procent flere medlemmer om året de seneste tre år.

  • I oktober ruller virksomheden Green Mobility 450 elbiler ud i de københavnske gader, som skal konkurrere med delebilsfirmaet DriveNow. Herunder kan ses, hvor man kan fange en GreenMobility-bil.

Green Mobility_kort.jpg

»Det er nogle helt andre priser. En kommerciel delebil som DriveNow eller Din Bybil skal serviceres af professionelle, som koster flere hundrede kroner i timen. Fordelen ved private delebilordninger som GoMore eller Snappcar er, at de kun kræver en internetplatform. Det praktiske med at rengøre og servicere bilen bliver ordnet af en privat, som kan trives med en lavere timeløn. Derfor tror jeg mere på de systemer,« siger han.

Minus: Du kan ikke pimpe en delebil

Delebilismen er da heller ikke en rose uden torne. En delebil vil sjældent være fordelagtig for mennesker, der er afhængige af en bil for at køre på arbejde. Og vælger man at dele, må man være indstillet på, at man ikke kan gøre det samme med en delebil, som med en bil, man selv ejer, siger Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning.

»Helt lavpraktisk kan du ikke efterlade dine ting i en delebil, mens du går ind i en butik og handler, med mindre du har reserveret bilen. Du skal tømme bilen hver gang, du stiger ud af den, og du kan ikke have dine sædvanlige kort og cigaretter liggende i handskerummet«, siger han.

»Du kan heller ikke pimpe din delebil. Mange vælger en bil, der modsvarer deres stil og image ved at vælge en særlig farve og model. Nogle gør endda lidt ekstra ud af bilen ved at sætte klistermærker eller fine aluminiumskapsler på eller give den et større udstødningsrør. Det kan man ikke med en delebil. En delebil bliver ikke personlig, men en del af noget fælles,« siger han.

Bilen overhalet af internettet

Men trods de lavpraktiske ulemper er vi på vej mod mere bilfri tider, mener Malene Freudendal-Pedersen, lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Hun henviser til en amerikansk undersøgelse af, hvilke symboler, der bærer højest status for unge mennesker. Her er bilen styrtdykket som statussymbol. I 1989 var bilen nummer 1, hvis man spurgte unge mennesker, hvad der gav dem frihed, og sidste år lavede man samme undersøgelse. Nummer 1 var internettet, og bilen var faldet ned på en beskeden 31.-plads.

»Det er vigtigere for unge at have muligheder for at kommunikere og bevæge sig virtuelt på internettet end at køre i deres egen bil,« siger Malene Freudendal-Pedersen.

Men det betyder ikke, at de unge ikke vil dele en bil. Tværtimod.

»De unge - og alle vi andre - er blevet vant til at dele musik, film, billeder, boliger og alt muligt andet via vores smartphone. Vi tager de muligheder, der passer til det, vi har lyst til lige nu, uden nødvendigvis at have brug for det om to år,« siger Malene Freudendal-Pedersen.

I Autobranchen vækker det ikke bekymring, hvis danskerne begynder at deles mere om bilerne i stedet for at eje hver sin.

Delebilisme er en del af fremtiden, og det indretter vi os efter.

Lisa Sandager Ramlow, , presseansvarlig i Autobranchen

»Delebilisme er en del af fremtiden, og det indretter vi os efter. Særligt i byerne er der kommet et nyt marked for delebiler blandt folk, som ikke har det store kørselsbehov. Men vores medlemmer ser det som et potentiale,« siger Lisa Sandager Ramlow, presseansvarlig i Autobranchen.

»Jeg tror ikke, at folk, der har brug for en bil hver dag, begynder at dele. Delebilordninger er fordelagtige for folk, som ellers ikke ville have købt en bil selv. Derfor kan delebilordninger give et større marked og et stigende bilsalg,« siger Lisa Sandager Ramlow.

Snart deler vi førerløse biler

Lige meget hvad, vil der i de kommende år ske drastiske ændringer i måden, vi transporterer os på. Blandt forskere, branchefolk og myndigheder er der bred enighed om, at førerløse biler vil bliver en realitet om 3 til 15 år.

Det er allerede nu muligt at tage en førerløs taxi i Singapore, hvor firmaet nuTonomy afprøver deres teknologi i et forholdsvist lille område i bystaten. Endnu er det kun for de indviede, men firmaer som Uber, Volvo, BMW, Ford, Tesla og Google arbejder også på førerløse robotbiler.

Sådan præsenterer firmaet nuTonomy sine førerløse taxier i Singapore:

Ubers førerløse biler er på gaden i Pittsburgh, USA:

Uber har allerede sat førerløse biler på gaden i den amerikanske by Pittsburgh, og hvis man har en Tesla, kan man i princippet allerede nu taste en rute ind på bilens navigation og køre hele turen uden at røre rattet.

Teslas direktør Elon Musk sagde i foråret, at inden for tre år, vil man kunne tilkalde sin Tesla med mobiltelefonen, så den selv kører ud af garagen hen til, hvor man befinder sig.

»Hvis man skal stole på det, går der ikke lang tid, før man har helt førerløse biler,« siger Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning. Han mener, at der maksimalt vil gå 15 år, før robotbiler bliver en realitet. Og det ændrer fuldstændig potentialet for at dele biler, siger han.

»Når robotbiler bliver en realitet, kan du tilkalde bilen til det sted, du er. Når du er blevet kørt til din destination, kan bilen selv køre tilbage til, hvor andre har brug for den. Det giver meget mere fleksibilitet«, siger han.

»Det kan også være, at du selv ejer en robotbil, som du kører på arbejde i. Men i stedet for at parkere bilen, sætter du den til at køre taxakørsel, indtil du skal hjem fra arbejde. Når du har fri, tilkalder du bilen, som selv kører hen og parkerer uden for din arbejdsplads og kører dig hjem. Om aftenen kan bilen køre taxakørsel i området, hvor du bor,« siger han.

Fremtidsforfatter: Førerløst i København om to år

Tidshorisonten for førerløse biler afhænger i høj grad af lovgivningen, og det juridiske spørgsmål om, hvem der har ansvaret, hvis bilen kører ind i noget.

Spørger man Claus Skytte, forfatter til bogen "Skal vi dele?", har vi selvkørende biler i København om to år.

»Når den selvkørende bil kommer, vil den komme så hurtigt, at det vil være social uacceptabelt at have sin egen bil på lige fod med at ryge. Privatejede biler vil blive henvist til veje uden for byen. Og det er der rigtig god grund til. En selvkørende bil laver ikke fejl og kører ikke galt, så der skal ikke bruges ligeså meget jern i den for at beskytte menneskene. Det betyder, at den bliver lettere og slider mindre på vejbanen, og bilerne kan køre tættere, så der bliver ikke brug for vejudvidelser. Lovgivningen er det eneste, der står i vejen. Ellers kunne de køre i morgen. Men der ikke et fremtidsscenarie på denne planet, som de selvkørende biler ikke er en del af,« siger han.

Claus Skytte om deleøkonomi på DR 2 Morgen:

Læs også