Fagforeninger melder sig klar til at begynde overenskomstforhandlinger

Overenskomstforhandlingerne for 750.000 offentligt ansatte har ligget i dvale siden midten af december, men nu er der fremskridt.

Anders Bondo Christensen på vegne af lærerne og Michael Ziegler på vegne af kommunerne har banet vejen for, at forhandlingerne til hele det store overenskomstskompleks nu kan begynde. Arkivfoto: Mads Nissen

Flere uger er gået uden møder, men nu er der endelig udsigt til, at overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiverne og 750.000 offentligt ansatte kan begynde.

Men mandag aften har de offentlige fagforeningers fællesskab, Forhandlingsfællesskabet, besluttet, at overenskomstforhandlingerne nu sættes i gang på det kommunale- og regionale område.

Også på det statslige område begynder møderne nu mellem Moderniseringsstyrelsen og fagforeningerne i CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg).

Beslutningen skyldes, at der er kommet tilstrækkeligt skred i nøgleforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening, hvor lærerne har krævet reelle forhandlinger om arbejdstid.

Disse forhandlinger er blevet selve nøglen til hele det store overenskomstpuslespil.

Musketereden
I december gav de offentligt ansatte hinanden hånden på en historisk treleddet musketered:
  • Ingen går i gang med at forhandle, før lærerne har sikkerhed for, at de får en ny arbejdstidsaftale som erstatning for lovindgrebet i 2013, da Folketinget greb ind i overenskomstforhandlingerne og ved lov dikterede nye arbejdstidsregler for lærerne
  • Ingen afslutter overenskomst-forhandlinger, før de statsansatte har fået sikkerhed for, at betalt frokost er et overenskomst-spørgsmål, og at arbejdsgiverne ikke ensidigt kan inddrage den
  • Og ingen afslutter forhandlinger, før FOA, sygeplejerskerne, pædagogerne og socialpædagogerne har fået puljer til et særligt lønløft til kvinder og lavtlønnede
De offentligt ansatte i både staten, regionerne og kommunerne har nemlig indgået en musketered og stillet som betingelse for overhovedet at sætte sig til bordet med arbejdsgiverne, at lærerne får en ny arbejdstidsaftale som erstatning for Folketingets indgreb i overenskomstforhandlingerne i 2013.

Derfor meddelte fagforeningernes Forhandlingsfællesskabet kort før jul, at årets forhandlingsstart var udsat.

Men nu er KL altså ifølge Forhandlingsfællesskabet »indstillet på at forholde sig til konkrete elementer i en arbejdstidsaftale for lærerne,« og det glæder Anders Bondo Christensen, formand for Lærernes Centralorganisation.

»Nu er vi kommet ned i substansen og begyndt at lægge konkrete forslag på bordet. Så nu begynder vi på processen med at forhandle de konkrete forslag,« siger han til Jyllands-Posten.

Han understreger, at der stadig er lang vej igen, og at KL og lærerne langt fra er enige om en aftale endnu.

»Det er det, vi nu skal forhandle videre om, og vi vil fra Lærernes Centralorganisations side gøre alt, hvad vi kan for at opnå en aftale, som lærerne kan være tilfredse med,« siger Anders Bondo Christensen og sender samtidig en stor tak til de øvrige fagforeninger, som har udvist solidaritet med lærernes krav:

»Det var en kæmpe støtte til os, og det lægger også samtidig pres på os for at fremme forhandlingerne. Det synes jeg, at vi har levet op til,« siger han.

KL's chefforhandler, Michael Ziegler, mener, at der har været tale om reelle forhandlinger hele vejen igennem, siger han til Ritzau:

»Det afgørende er, at nu er vi enige om, at der er reelle forhandlinger, så vi kan komme videre med alle de andre faggrupper så hurtigt som muligt.«

»Vi har en deadline, der hedder ultimo februar,« lyder det fra Michael Ziegler, der også er konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Efter planen skulle de store OK-forhandlinger være gået i gang den 5. januar i år med slutdato 14. februar, men parterne har altså ikke mødtes ved forhandlingsbordet i flere uger.

Tidspresset er dermed blevet en faktor, hvis overenskomsterne skal nå at blive fornyet, inden de udløber med udgangen af marts. Hvis det slet ikke lykkes de offentlige arbejdsgivere og fagforeninger at nå til enighed om nye overenskomster, vil en storkonflikt på offentlige arbejdsmarked være en realitet.

Konflikten om lærernes arbejdstid går helt tilbage til 2013, hvor lærerne blev lockoutet. Her blev lærernes arbejdstid gennemtrumfet ved lov i et politisk indgreb, der medførte stor forargelse blandt offentligt ansatte.

De forhandler
Overenskomst-forhandlingerne for 750.000 offentligt ansatte foregår tre steder:
  • På statens område mellem Finansministeriet ved Moderniseringsstyrelsen og fagforeningerne i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
  • I kommunerne mellem Kommunernes Landsforening og fagforeningerne i Forhandlingsfællesskabet (FF)
  • I regionerne mellem Danske Regioner og FF
Ifølge Anders Bondo Christensen er det derfor hele den danske model, der er på spil:

»Nu har vi ikke haft en aftale (for lærerne, red.) i fem år. Det skal vi have nu. Det er hele vores fælles aftalesystem, det handler om, og det betyder noget for os alle sammen,« siger han.

På det statslige område, hvor forhandlingerne foregår mellem Finansministeriet i form af Moderniseringsstyrelsen og fagforeningerne i CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) har Moderniseringsstyrelsen endnu ikke udvist samme vilje til at begynde reelle forhandlinger med underviserorganisationerne som KL, mener Forhandlingsfællesskabet.

Men OK-forhandlingerne sættes nu alligevel i gang, idet underviserorganisationernes forhandlinger om arbejdstid nu føres parallelt med CFU-forhandlingerne.

Formand for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, er tilfreds med fremskridtet i forhandlingerne. På aftenens møde i Forhandlingsfællesskabet sendte han følgende status ud på Twitter:

»Der er udsigt til reelle forhandlinger med kommunerne om arbejdstid. Derfor er vi nu klar til at starte overenskomstforhandlingerne 2018. Det var det første emne i  solidaritets-pagten, vi kan sætte flueben ved. Herefter skal der flueben ved frokostpauser, ligeløn og lavtløn.«

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også