Rettelser

Pressenævnet kritiserer Finans/Jyllands-Posten

Nævnet kritiserer Finans/Jyllands-Posten for at bringe en forkert oplysning om et konkursramt selskab.

Finans og Jyllands-Posten omtalte i januar måned hjemmesiden DaytraderLand.com og en af stifterne Robin Roy Krigslund-Hansen. I den forbindelse skrev avisen blandt andet følgende om Robin Roy Krigslund- Hansen:  ”Ifølge den danske erhvervsdatabase Biq gik han dog konkurs med et transportselskab i 2013.”  Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) var Robin Roy Krigslund-Hansen i 2007 med til at stifte et selskab. I 2011 ændrede selskabet navn til JFJ Transport ApS. Robin Roy Krigslund-Hansen udtrådte af selskabet i 2008. Fem år senere gik firmaet konkurs, i 2013.

Ifølge Robin Roy Krigslund-Hansen er han heller ikke gået konkurs med andre selskaber. Robin Roy Krigslund-Hansen har klaget til Pressenævnet, da han mener, at Finans/Jyllands-Posten burde have kontrolleret CVR-registret. Pressenævnet er enig med Robin Roy Krigslund-Hansen. Avisen burde have kontrolleret den skadelige oplysning yderligere inden offentliggørelse. Derved kunne fejlen have været undgået. Nævnet udtaler også kritik af Finans/Jyllands-Posten for ikke at rette fejlen, da avisen blev gjort opmærksom på fejlen. Robin Roy Krigslund-Hansen havde også klaget til Pressenævnet over andre forhold i artiklerne. De klagepunkter fik han ikke fik medhold i. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også