Kollapset i Genan
Kollapset i Genan
Om temaet
Foto: Mads Hansen

Siden april 2014 har Finans arbejdet på at afdække kreativ bogføring i miljøselskabet Genan, som PKA har investeret over 1,2 mia. kr. i.
 

I maj indledte Deloitte en kontrolrevision, der har ført til massive korrektioner af tidligere års regnskaber. I juni mistede selskabets stifter og hovedaktionær, Bent A. Nielsen, posten som bestyrelsesformand. Og i august måtte han forlade selskabet og overdrage sine aktier til PKA.
 

I næsten et halvt år derefter forhandlede PKA med banker og revisionsvirksomheden Deloitte om en redningsplan for virksomheden. Først i februar 2015 faldt en milliardaftale på plads.
 

Ifølge Finans’ oplysninger måtte bankerne eftergive gæld for omkring 1 mia. kr., PKA indskyde et trecifret millionbeløb i Genan og Deloitte betale en historisk stor erstatning på i underkanten af en halv milliard kroner.
 

Nu lurer et muligt retsopgør mod Genans stifter og tidligere revisor.
 

Få overblikket over Genans kollaps

Fakta