Grækenland i krise
Grækenland i krise
Om temaet
Foto:AP

Grækenlands gældskrise begyndte for alvor at rulle efter parlamentsvalget den 4. oktober 2009, da den nyvalgte regering under premierminister George Papandreou måtte konstatere, at den offentlige bruttogæld har nået et niveau, der ikke længere var bæredygtigt.
 

Budskabet førte til så kraftige stigninger i de effektive renter på statsobligationer, at den græske stat reelt blev afskåret fra de finansielle markeder.
 

Uden at have et egentligt kriseberedskab trådte Eurosystemet til og skabte sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) en hjælpepakke, der skulle finansiere den græske stat. Til gengæld skulle Grækenland gennemføre politiske og økonomiske reformer, der frem til 2012 skulle sætte landet i stand til atter at klare sig selv.
 

I 2012 stod det klart, at en ny hjælpepakke var nødvendig. Den udløber den 30. juni 2015.
 

Seks års recession og kreditorernes krav om statsfinansiel genopretning har i perioden 2008-2014 betydet et fald i Grækenlands bruttonationalprodukt på 25 pct., en arbejdsløshed på 25 pct. og en ungdomsarbejdsløshed på mere end 50 pct.
 

Grækenland er fortsat afskåret fra de finansielle markeder, og uden en hjælpepakke står landet i en krise af hidtil uset alvor.
 

Ender Grækenland som den første og største fallent i euroens historien eller…?