
Tysklands valg handler også om virksomheder, arbejdspladser og international handel.
Finans Explorer sender et reporterhold på autobahn for at mandsopdække eksportverdensmestrene syd for grænsen. Vi kører Tyskland tyndt fra nord til syd, vest til øst og rapporterer direkte fra den virkelighed, der omgiver de tyske virksomheder og som har afgørende indflydelse på fremtiden for dansk og europæisk økonomi.
Hvad optager de tyske erhvervsledere? Hvordan håndterer de globalisering, arbejdsmarked og samhandel? Er der en rolle til dansk erhvervsliv i fortællingen?
Få alle de væsentligste historier om tysk erhvervsliv bag tallene her på Finans og følg Finans Explorer Tyskland på Mine nyheder her. Så er du klædt på til at vurdere de udfordringer og muligheder, som følger af Tysklands valg den 24. september 2017.