Tech

Har du glemt at anmelde din bitcoin-gevinst til Skat? Så pas på

Kom du med på Bitcoin-bølgen på det rigtige tidspunkt og har du tjent på din investering, så er det en god idé at orientere skattefar. "Glemmer" du det, kan du ende i samme situation som Uber-chaufførerne, vurderer kender.

Foto: Alain Pitton/NurPhoto/Sipa USA)(Sipa via AP Images

Stemplede du økonomisk ind på bitcoins optur på mere end 1000 procent sidste år, og har du solgt med gevinst, så husk skattefar. Ellers kan du komme i samme kattepine som Uber-chaufførerne. Det skriver Børsen.

Udmeldingen kommer fra Payam Samarghandi, der er advokatfuldmægtig i advokatselskabet Horten.

Han beskæftiger sig dagligt med kryptovalutaer og hans advarsel om bitcoin-gevinster på grund af en afgørelse fra Skatterådet, der læner sig op ad et svagt spekulationsbegreb.

Læs mere om Bitcoins her: Nordea forbyder alle sine 31.000 ansatte af handle med bitcoin og andre kryptovalutaer

"Når retstilstanden er så uforudsigelig, er der højst sandsynligt danskere, der er skattepligtige af deres bitcoin-avancer, men som undlader at selvangive beløbene i troen om, at de er skattefritaget. Hvis det viser sig, at de er skattepligtige, kan det i teorien ende med strafansvar," siger han til Børsen.

Dermed forudsiger han, at danske bitcoin-investorer kan havne i samme klemme som Uber-chaufførerne, der kom i klemme med skattevæsenet, efter de ikke havde opgivet deres indtægter som chauffører på den tidligere så populære applikation. Det viste sig nemlig at være skattepligtig indkomst.

Læs mere om bitcoin her: Bitcoin og andre kryptovalutaer bliver nærmest værdiløse om kort tid: Et kig i krystalkuglen for 2018

Og her:

Rygter om nye reguleringer får bitcoin-kursen til at styrtdykke

Frygter gambling-epidemi i landet: Sydkorea vil forbyde al handel med kryptovaluta

Stjerne-investor om kryptovalutaer: ”Jeg er sikker på, at det ender galt”

Denne artikel er leveret af
Læs også