Tech

Apple vil vende svigtende iPad-salg med iPhone-features

Foto: Mark Lennihan/AP

Apple giver iPad'en den største overhaling siden 2015. På et pressemøde tirsdag i Brooklyn, USA, har teknologigiganten således præsenteret en ny model af sin iPad Pro, skriver Bloomberg News.

Modellen har fået tyndere sider, hurtigere processorer, og "hjem"-knappen er blevet fjernet. Derudover er det blevet muligt at låse den op via ansigtsgenkendelse, som det også er tilfældet på nye iPhone-modeller.

Salget af iPads er de seneste par år gået ned. Salget er faldet med 40 pct. fra det højeste niveau i 2013, ligesom at den gennemsnitlige salgspris også er faldet. På pressemødet har Apple ligeledes løftet sløret for opdateringer til ældre Macbooks.

Læs også
Top job