Tech

I Silicon Valley sender forældre deres børn til lav-tech skoler

Mens skoler i resten af verden går den anden vej, vinder undervisning uden iPad og computere frem i hjertet af tech-industriens hovedstad.

Det ligner en fusion mellem et værksted, et fritidshjem og en legeplads, men skolen Brightworks  i San  Franciscos centrale Mission-kvarter er et af USA's måske mest nytænkende uddannelseseksperimenter. I forgrunden er den 14-årige Norabelle Rubenstein i gang med at male. Foto: Heidi Plougsgaard

Fra højtaleren i dørtelefonen ind til en gammel mayonnaisefabrik i en af San Franciscos oprindelige latinerkvarterer summer det med larm og latter. Fra lyden ville ingen have gættet, at dette er Brightworks; en af USA’s måske mest nytænkende skoler.

Indenfor vokser forvirringen. Alle elever er i gang med noget, men ingen synes at være i gang med det samme. En læser. En anden lærer tegnsprog. En tredje maler.

Men der er system i kaosset. I stedet for faste skemaer, bøger og fag som i traditionelle skoler er eleverne ansvarlige for indholdet af deres egen undervisning.

De arbejder typisk i grupper. Typisk på otte, men der er ingen lærere, kun samarbejdspartnere. Der er ingen test og eksamener, kun fremlæggelser af projekter, som eleverne selv har fået idéerne til og researchet. Matematik, engelsk og andre basale kundskaber flettes ind, når det er relevant.

Mens nogle uddannelsessteder hylder en voksentilgang til børn, mener vi, at børnenes naturlige instinkt og kreative tilgang til verden kan blive undertrykt, hvis teknologi introduceres for tidligt.

Beverly Amico, uddannelseschef i Waldorf-organisationen

Det hele er ikke tekst og papir. Ofte bygger eleverne deres projekter. Med hammer, boremaskine og sav. Eller hvad det nu kræver. Det får skolen til at minde om en fusion mellem et værksted, en legeplads og et fritidshjem. Men det skaber en sammenhæng mellem læring og fysiske ting, som er fraværende i mange andre skoler.

Der er en anden bemærkelsesværdig ting. Ingen af eleverne sidder med en iPhone i hånden og scroller. Selv om skolen ligger midt i verdens tech-hovedstad, virker skolen forbavsende lavteknologisk.

»Vi forbyder ikke børnene at have deres telefon på sig,« fortæller Gever Tulley, skolens grundlægger: »Faktisk opfordrer vi dem til det. Det skaber mulighed for at have samtaler om passende brug af teknologi.«

»Vi er teknologivenlige, men teknologi er et værktøj. Som alt andet værktøj, limpistoler og symaskiner skal det bruges, når det er nødvendigt.«

Tulley er selv en usædvanlig skolemester. En selvlært softwareudvikler. Tidligere arbejdede han hos Adobe. Han havde aldrig overvejet at etablere en skole, men fik idéen, da han over en årrække underviste børn på en sommerlejr og observerede, hvor meget mere lærenemme de er, når de leger.

Populær i tech-eliten

»Som du kan høre, er stedet her meget lattermildt,« siger han: »Der er ingen aktivitet i livet, hvor vi bruger vores kognitive evner mere, end når vi leger. Særligt når vi også bruger vores fantasi. Så vi har lagt vægt på at skabe et miljø, som understøttes af leg.«

Mere end to timer ved skærmen kan påvirke

Mange forældre er bekymrede for, om det kan påvirke udviklingen af børn og unges hjerner at bruge meget tid foran en computerskærm, på en smartphone eller med at spille videospil. Øger det risikoen for adhd, humørsvingninger og evnen til at koncentrere sig?

Trods utallige undersøgelser er der ingen entydige resultater, og det er værd at huske, at forældre tidligere også bekymrede sig om konsekvenserne af at se tv – og før det af at høre radio.

Men et projekt til knap 2 mia. kr. vil måske levere svarene. 21 amerikanske researchcentre har siden 2013 fulgt 11.800 børn for at se, hvordan de op igennem teenageårene bliver påvirket af alt fra alkohol til timer brugt foran en skærm.

Foreløbige resultater, der blev offentliggjort i The Lancet, peger på, at mere end to timer dagligt foran en skærm kan påvirke sprogfærdigheder og hukommelse negativt. Men det kan afhænge af, hvad børn laver ved skærmen.

Ifølge tal fra undersøgelsen baseret på 4.500 børn bruger amerikanske børn i alderen 8-11 år i gennemsnit 3,6 timer ved en skærm såsom et tv, en smartphone eller en tablet.

Danske børn i samme aldersgruppe bruger til sammenligning lidt over tre timer foran en skærm, viste DR Medieforskning i 2016.

Undervisningsformen er overraskende populær blandt forældre i Californiens tech-elite, hvis børn udgør 62 pct. af Brightworks elever. Mens selskaber som Apple og Google ruller nye tech-produkter ud til undervisningsbrug verden over, går udviklingen i nogle af de dyreste skoler her den anden vej.

Den veletablerede privatskole Waldorf med 130 skoler i hele USA og 26 i Californien oplever for eksempel en voksende interesse fra forældre i og omkring San Francisco, selv om skolen så godt som udelukker teknologi fra undervisningen for elever under 14 år.

»Mens nogle uddannelsessteder hylder en voksentilgang til børn, mener vi, at børnenes naturlige instinkt og kreative tilgang til verden kan blive undertrykt, hvis teknologi introduceres for tidligt.« forklarer Beverly Amico, uddannelseschef i Waldorf-organisationen i en e-mail.

Nogle af de største navne i tech-verdenen har begrænset deres egne børns skærmadgang.

Apples grundlægger, Steve Jobs, lod ikke sine børn bruge iPads. En anden Apple-grundlægger, Tim Cook, lader ikke sin nevø bruge sociale medier. Microsoft-milliardær Bill Gates begrænsede sin datters computertid, da hun begyndte at spille videospil to-tre timer om dagen. Familiens børn fik ikke deres egen telefon, før de var 14 år.

Brightworks – en skole, der vækker opsigt

Blev oprettet med 19 elever i september 2011, men er i dag vokset til 89 elever.

Har vakt opsigt med sin frie undervisningsform.

Selv om skolen ikke bruger karakterer, kan de søge ind på højere uddannelsessteder såsom Harvard, fordi der i dag er en voksende anerkendelse af, at karakterer ikke giver et helstøbt billede af en elevs færdigheder.

Skolen følger ikke et fast pensum, som offentlige skoler skal. Det har private skoler i Californien ret til.

Koster forældre 30.400 dollars om året pr. elev (ca. 200.000 kr.), men 38 pct. af eleverne får rabat eller betaler ikke.

Det har fået mange til at undre sig. Ved tech-giganterne noget om tech, som andre ikke ved?

I 2015 pegede en rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) på, at uddannelsessystemet har leveret »opsigtsvækkende få forbedringer« i læseevner, matematik og forskning trods store investeringer i computere.

»Hvis du ser på de bedste skoler, har de været forsigtige med at bruge teknologi i undervisningen,« sagde OECD’s uddannelseschef Andreas Schleicher dengang: »Elever, der ofte bruger tabletter og computere, klarer sig som regel dårligere end elever med et moderat brug.«

På Brightworks handler tilgangen til teknologi først og fremmest om, at børn skal tage styringen. Frem for at lade sig distrahere og underholde skal tech bruges til at understøtte børnenes kreativitet. Elever må gerne spille videospil, hvis de selv bygger spillet.

»Som regel sker der det, at de ikke er tilfredse og er nødt til at blive bedre til computerkodning for at lave en bedre version. De kan selvfølgelig godt gennemskue, hvad det er, vi gør,« ler Tulley.

På den måde bevæger børn sig også væk fra at lære, fordi de skal. Eller fordi der er en eksamen om en måned. Eleverne lærer, fordi de har lyst. De ser sammenhængen mellem at spille guitar og lære matematik, hvis det er guitarspil, der interesserer dem. Det får dem til at tage kontrol og skaber selvkørende elever, fortsætter Tulley.

Skal hives hjem

Elizabeth Rubenstein har to døtre på skolen. Ofte er hun nødt til at hive dem med hjem, inden skolen lukker kl. 18. Hun er overbevist om, at den kreative tilgang klæder dem bedre på til fremtiden.

Flere rapporter, blandt andet fra OECD og konsulentvirksomheden Deloitte, har peget på, at der vil ske et fald i antallet af job, som kræver traditionelle færdigheder, som skoler i dag underviser i. Der bliver mere brug for nye færdigheder såsom kreativitet, beslutningsdygtighed og følelsesmæssig intelligens.

»Fordi jeg selv er lærer, har jeg set en generation af unge voksne, som ikke ved, hvad de skal gøre med sig selv, medmindre andre fortæller dem det. Jeg tror, at det er produkt af vores skoler, der siger, sæt dig ned, lyt og bestå dine prøver,« siger Elizabeth Rubenstein:

»Her får elever lov at være kreative. De ved, hvad de kan lide, hvad deres styrker er, og hvordan de kan arbejde med det.«

BRANCHENYT
Læs også