Tech

I Silicon Valley sender forældre deres børn til lav-tech skoler

Mens skoler i resten af verden går den anden vej, vinder undervisning uden iPad og computere frem i hjertet af tech-industriens hovedstad.

Artiklens øverste billede
Det ligner en fusion mellem et værksted, et fritidshjem og en legeplads, men skolen Brightworks i San Franciscos centrale Mission-kvarter er et af USA's måske mest nytænkende uddannelseseksperimenter. I forgrunden er den 14-årige Norabelle Rubenstein i gang med at male. Foto: Heidi Plougsgaard

Fra højtaleren i dørtelefonen ind til en gammel mayonnaisefabrik i en af San Franciscos oprindelige latinerkvarterer summer det med larm og latter. Fra lyden ville ingen have gættet, at dette er Brightworks; en af USA’s måske mest nytænkende skoler.

Indenfor vokser forvirringen. Alle elever er i gang med noget, men ingen synes at være i gang med det samme. En læser. En anden lærer tegnsprog. En tredje maler.

Men der er system i kaosset. I stedet for faste skemaer, bøger og fag som i traditionelle skoler er eleverne ansvarlige for indholdet af deres egen undervisning.

De arbejder typisk i grupper. Typisk på otte, men der er ingen lærere, kun samarbejdspartnere. Der er ingen test og eksamener, kun fremlæggelser af projekter, som eleverne selv har fået idéerne til og researchet. Matematik, engelsk og andre basale kundskaber flettes ind, når det er relevant.

Mens nogle uddannelsessteder hylder en voksentilgang til børn, mener vi, at børnenes naturlige instinkt og kreative tilgang til verden kan blive undertrykt, hvis teknologi introduceres for tidligt.

Beverly Amico, uddannelseschef i Waldorf-organisationen

Det hele er ikke tekst og papir. Ofte bygger eleverne deres projekter. Med hammer, boremaskine og sav. Eller hvad det nu kræver. Det får skolen til at minde om en fusion mellem et værksted, en legeplads og et fritidshjem. Men det skaber en sammenhæng mellem læring og fysiske ting, som er fraværende i mange andre skoler.

Der er en anden bemærkelsesværdig ting. Ingen af eleverne sidder med en iPhone i hånden og scroller. Selv om skolen ligger midt i verdens tech-hovedstad, virker skolen forbavsende lavteknologisk.

»Vi forbyder ikke børnene at have deres telefon på sig,« fortæller Gever Tulley, skolens grundlægger: »Faktisk opfordrer vi dem til det. Det skaber mulighed for at have samtaler om passende brug af teknologi.«

»Vi er teknologivenlige, men teknologi er et værktøj. Som alt andet værktøj, limpistoler og symaskiner skal det bruges, når det er nødvendigt.«

Tulley er selv en usædvanlig skolemester. En selvlært softwareudvikler. Tidligere arbejdede han hos Adobe. Han havde aldrig overvejet at etablere en skole, men fik idéen, da han over en årrække underviste børn på en sommerlejr og observerede, hvor meget mere lærenemme de er, når de leger.

Populær i tech-eliten

»Som du kan høre, er stedet her meget lattermildt,« siger han: »Der er ingen aktivitet i livet, hvor vi bruger vores kognitive evner mere, end når vi leger. Særligt når vi også bruger vores fantasi. Så vi har lagt vægt på at skabe et miljø, som understøttes af leg.«

På Brightworks handler tilgangen til teknologi først og fremmest om, at børn skal tage styringen. Frem for at lade sig distrahere og underholde skal tech bruges til at understøtte børnenes kreativitet. Elever må gerne spille videospil, hvis de selv bygger spillet. Foto: Heidi Plougsgaard

Undervisningsformen er overraskende populær blandt forældre i Californiens tech-elite, hvis børn udgør 62 pct. af Brightworks elever. Mens selskaber som Apple og Google ruller nye tech-produkter ud til undervisningsbrug verden over, går udviklingen i nogle af de dyreste skoler her den anden vej.

Den veletablerede privatskole Waldorf med 130 skoler i hele USA og 26 i Californien oplever for eksempel en voksende interesse fra forældre i og omkring San Francisco, selv om skolen så godt som udelukker teknologi fra undervisningen for elever under 14 år.

»Mens nogle uddannelsessteder hylder en voksentilgang til børn, mener vi, at børnenes naturlige instinkt og kreative tilgang til verden kan blive undertrykt, hvis teknologi introduceres for tidligt.« forklarer Beverly Amico, uddannelseschef i Waldorf-organisationen i en e-mail.

Nogle af de største navne i tech-verdenen har begrænset deres egne børns skærmadgang.

Apples grundlægger, Steve Jobs, lod ikke sine børn bruge iPads. En anden Apple-grundlægger, Tim Cook, lader ikke sin nevø bruge sociale medier. Microsoft-milliardær Bill Gates begrænsede sin datters computertid, da hun begyndte at spille videospil to-tre timer om dagen. Familiens børn fik ikke deres egen telefon, før de var 14 år.

Det har fået mange til at undre sig. Ved tech-giganterne noget om tech, som andre ikke ved?

I 2015 pegede en rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) på, at uddannelsessystemet har leveret »opsigtsvækkende få forbedringer« i læseevner, matematik og forskning trods store investeringer i computere.

»Hvis du ser på de bedste skoler, har de været forsigtige med at bruge teknologi i undervisningen,« sagde OECD’s uddannelseschef Andreas Schleicher dengang: »Elever, der ofte bruger tabletter og computere, klarer sig som regel dårligere end elever med et moderat brug.«

På Brightworks handler tilgangen til teknologi først og fremmest om, at børn skal tage styringen. Frem for at lade sig distrahere og underholde skal tech bruges til at understøtte børnenes kreativitet. Elever må gerne spille videospil, hvis de selv bygger spillet.

»Som regel sker der det, at de ikke er tilfredse og er nødt til at blive bedre til computerkodning for at lave en bedre version. De kan selvfølgelig godt gennemskue, hvad det er, vi gør,« ler Tulley.

På den måde bevæger børn sig også væk fra at lære, fordi de skal. Eller fordi der er en eksamen om en måned. Eleverne lærer, fordi de har lyst. De ser sammenhængen mellem at spille guitar og lære matematik, hvis det er guitarspil, der interesserer dem. Det får dem til at tage kontrol og skaber selvkørende elever, fortsætter Tulley.

Skal hives hjem

Elizabeth Rubenstein har to døtre på skolen. Ofte er hun nødt til at hive dem med hjem, inden skolen lukker kl. 18. Hun er overbevist om, at den kreative tilgang klæder dem bedre på til fremtiden.

Flere rapporter, blandt andet fra OECD og konsulentvirksomheden Deloitte, har peget på, at der vil ske et fald i antallet af job, som kræver traditionelle færdigheder, som skoler i dag underviser i. Der bliver mere brug for nye færdigheder såsom kreativitet, beslutningsdygtighed og følelsesmæssig intelligens.

»Fordi jeg selv er lærer, har jeg set en generation af unge voksne, som ikke ved, hvad de skal gøre med sig selv, medmindre andre fortæller dem det. Jeg tror, at det er produkt af vores skoler, der siger, sæt dig ned, lyt og bestå dine prøver,« siger Elizabeth Rubenstein:

»Her får elever lov at være kreative. De ved, hvad de kan lide, hvad deres styrker er, og hvordan de kan arbejde med det.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.