Tech

Facebook ignorerede mindreåriges enorme spilbetalinger

Interne dokumenter afslører, hvordan Facebook var bekymret for, at mindreårige børn brugte store beløb på det sociale medie uden forældrenes tilladelse. Ifølge BBC valgte Facebook dog at ignorere bekymringerne.

Artiklens øverste billede
Ifølge Facebook skal man være 13 år for at oprette en konto på platformen. Alligevel bruger flere mindreårige forældrenes konti til bl.a. at spille diverse spil. Foto: Kasper Løftgaard

Subway Surfers, Angry Birds og Candy Crush er blot nogle af de spil, der lyser op på det sociale medie Facebook og bliver spillet af millioner af børn fra forældrenes konti.

Men ifølge det britiske medie BBC har et hav af interne dokumenter fra en retssag i 2016 nu afsløret, at Facebook var bekymret for børnenes spiladfærd, fordi de brugte store beløb på betalinger i spillene uden, at forældrene havde givet deres accept.

Ifølge mediet viser dokumenterne også, at Facebook besluttede ikke at reagere på bekymringerne, fordi det kunne påvirke de samlede indtægter for mediet og spiludviklerne.

I alt har det sociale medie tjent over 34 mio. dollars, svarende til 224 mio. kr., på konti fra mindreårige i perioden februar 2008 til juni 2014.

Oplysningerne har været skjult indtil denne uge, hvor Center for Investigative Reporting (CIR) fik dem offentliggjort.

De nye dokumenter viser ifølge BBC, hvordan flere Facebook-medarbejdere allerede dengang diskuterede, hvordan betalingerne forekom indenfor platformen uden, at forældrene og børnene nødvendigvis var klar over, at de brugte rigtig mange penge på nye baner, tøj osv. i de pågældende spil.

Og ifølge en risikoanalytiker fra Facebook lignede pengene i spillene nødvendigvis heller ikke rigtige penge for de mindreårig brugere.

Det var da også tilfældet for et af de børn, som har krævet pengene tilbage fra Facebook.

Ifølge moren havde den dengang 12-årige dreng nemlig ingen forståelse for, at hver gang han klikkede på pengene i spillet, vil de blive trukket fra morens kort.

Det resulterede i, at drengen i alt brugte omkring 610 dollars på et spil kaldet Ninja Saga, før moren blev advaret af sit kreditkortselskab.

Facebook overvejede ifølge dokumenterne at ændre praksis undervejs, så brugere under 17 år, der forsøgte at foretage køb for mere end 75 dollars, skulle indtaste de første seks cifre i det tilknyttede betalingskort for at bevise, at de var i stand til det eller i det mindste kunne huske tallene.

Men det blev dog aldrig til noget.

Angiveligt fordi mediet vil tabe penge på det. For selvom Facebook ikke selv har udviklet de pågældende spil, tog det 30 pct. af spilindtjeningerne. Mens resten gik til spillets udviklere.

Som følge af retssagen i 2016 blev Facebook dog enige om efterfølgende at ændre praksis på området.

»Som en del af det arbejde undersøger vi rutinemæssigt vores egen praksis, og i 2016 besluttede vi at opdatere vores vilkår og give dedikerede ressourcer til anmodninger om tilbagebetaling vedrørende køb foretaget af mindreårige på Facebook,« skriver mediet ifølge BBC.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.