Tech

G20 vil sætte en stopper for it-giganternes skattefinte i 2020

Verdens mest magtfulde lande er på G20-mødet i Japan blevet enige om at tvinge internationale selskaber til at betale skat i de lande, hvor indtjeningen sker.

EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, får nu opbakning fra G20 i sin kamp mod techgiganternes skattefinte. Foto: Virginia Mayo/AP

Apple, Amazon, Facebook og andre it-selskaber i sværvægtklassen kommer fra næste år til at betale skat i de lande, hvor indtjeningen finder sted.

Dermed er det slut med den omstridte irske skattefinte, som EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen har klandret de store selskaber for at benytte sig af. Med milliardbøder til følge. Finten betyder, at Apple i en årrække har solgt iPhones i lande som Italien, Frankrig, Tyskland, England og Danmark, men bogført profitten i sit europæiske hovedsæde i Irland og nydt godt af en lavere skattesats i et tæt samarbejde med den irske regering...

BRANCHENYT
Læs også