Tech

FN-rapport: Nordkoreas hackere har stjålet 13 mia. kr. fra banker og krypto-børser

En målrettet hackerindsats har hentet over 13 mia. kr. hjem til Nordkorea, vurderer hemmelig FN-rapport. Pengene bliver blandt andet brugt til udvikling af nye våben og missiler.

Artiklens øverste billede
Nordkoreas leder Kim Jong-un under en test af et af landets nye missiler. Pengene til det stærkt isolerede lands våbenprogram kommer blandt andet fra hackerangreb mod banker, vurderer FN i ny rapport.

Nordkorea, der siden 2006 har været underlagt strenge, internationale sanktioner, har fundet en effektiv måde at rejse udenlandsk kapital på. Om end ikke helt lovlig.

Ifølge en FN-rapport, som ikke er offentliggjort, har Nordkorea nemlig hacket banker i stor stil de senere år og har samlet fået omkring to mia. dollars ud af det, altså 13,3 mia. kr. Det skriver Reuters, der har fået indsigt i rapporten, som kun var tiltænkt FN’s Sikkerhedsråd.

Hackerangreb og cybertyverier kan være svære at spore, men ifølge rapporten er der mindst 35 eksempler på, at statsstøttede hackere fra Nordkorea har stjålet penge fra banker, betalingstjenester og markedspladser for kryptovalutaer. Især det sidste er snedigt, fordi det efterlader færre spor og kræver mindre arbejde med hvidvask af byttet.

De mange milliarder er gået til blandt andet at finansiere Nordkoreas udvikling af nye våben, ikke mindst atomvåben og missiler, som er grundstenen i Nordkoreas ønske om at kunne holde militære fjender fra døren.

Hackere fra Nordkorea, som arbejder under landets militære efterretningstjeneste, har tidligere gjort sig bemærket i andre sager, ikke mindst da filmselskabet Sony Pictures blev hacket i 2014. Det var tilsyneladende et mislykket forsøg på at få stoppet filmen The Interview, der var en komedie om et plot mod Nordkoreas leder Kim Jong-un. Hackerne endte – da filmen alligevel kom ud – med at lække en stor portion interne data fra Sony Pictures, herunder e-mails og hemmelige planer for fremtidige film.

Cyberkrig bliver generelt set som et asymmetrisk våben, men for hackerne fra Nordkorea er ubalancen endnu mere udtalt. Borgerne i det meget lukkede og kontrollerede land har nemlig ikke normalt adgang til internettet. Dermed kan Nordkoreas hackere angribe alverdens mål i andre lande via internettet, mens et angreb den modsatte vej er næsten umuligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.