Tech

Alexa, slog han sin kone ihjel? Amazon-højtaler kan ende som vidne i mordsag

En kvinde blev dræbt i sit hjem i Californien og hjemmets højtalere er måske eneste vidne.

Amazons Alexa lyttede muigvis med, da en kvinde fra Californien blev dræbt i sit hjem i juli måned. Foto: Elaine Thompson/AP

Den 32-årige Sylvia Galva Crespo blev i juli måned dræbt i sit hjem i Florida af et spyd gennem brystet. Hendes mand, 43-årige Adam Crespo påstår, at der skete en mystisk ulykke, men han er sigtet for mordet på sin kone.

Ingen vidner i sagen, og dermed næsten umulig at opklare.

Eller det troede man. Lige indtil politiet i Florida fandt ud af, at der muligvis var et vidne til stede i det soveværelse, hvor Sylvia Galva Crespo blev dræbt.

Politiet mener nemlig, at de Amazon Echo smart-højtalere, der stod i hjemmet, også kendt som Alexa, fordi det er det ord, man skal bruge til at aktiverer dem med, kan have optaget vigtigt bevismateriale.

Det skriver The Guardian

Hvis højtalerne har været aktiveret, har de muligis optaget, hvad der skete den fatale aften i juli, hvor parret kom hjem efter en aften i byen og angiveligt kom op og skændes.

»Det menes, at beviser for forbrydelsen, lydoptagelser der har fanget overfaldet på offeret Silvia Crespo, der fandt sted i soveværelset, muligvis kan findes på Amazons server,« skriver politiet i et retsdokument.

Videre udtaler talsmand for det lokale politi i Hallandale Beach, Pedro Abut, til avisen Sun Sentinel, at:

»Vi har modtaget optagelser, og vi er i gang med at analysere den information, vi har fået tilsendt.«

Da politiet i juli blev kaldt til gerningsstedet, fandt de Sylvia Galva Crespo blødende i soveværelset, mens en af hendes gode venner, som havde været med parret i byen, men ikke havde set optrinnet, prøvede at redde hendes liv ved at give hende hjertemassage.

Hendes mand, Adam Crespo, påstod, at spyddet ved en uheld var smuttet under deres skænderi og på den måde endte i hans kones bryst. Han trak det angiveligt ud og »håbede ikke, at det stod for slemt til.« Hun endte dog med at dø kort tid efter.

Teknologiske apparater som Amazons Echohøjtalere omtales ofte som "the internet of things," og det er efterhånden bevist mange gange, at de har en tendens til at lytte med, selvom man ikke aktivt har bedt dem om det.

Lignende apparater har også tidligere været brugt i kriminalsager.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også