Tech

Cardlay opnår en af fintechbranchens største investeringer

Med en investering på 70 mio. kr. skriver Cardlay sig nu for alvor ind i historien om den succesfulde fintechbranche.

Artiklens øverste billede
Stifter Jørgen Christian Juul og Cardlay har opnået en af de hidtil største investeringer i den danske fintechbranche. Foto: Carsten Bundgaard

Få måneder efter udstedelsen af en banklicens til Lunar Way kan den danske fintechbranche igen hæve champagneglasset højt. Firmaet Cardlay har nemlig opnået en investering på 70 mio. kr.

Dermed tegner Cardlay med base i Odense sig for en af de absolut største kapitalindsprøjtninger hidtil i branchen, der står bag teknologiske løsninger til finanssektoren.

Cardlay har udviklet en softwareløsning til de millioner af firmakreditkort, som medarbejdere i alskens virksomheder benytter sig af. Dermed bliver det eksempelvis nemmere at bogføre udgifterne og opnå refunderet moms i udlandet.

»Jeg betragter det som en blåstempling af Cardlay. Der er folk i denne investeringsrunde, som jeg ikke må nævne, men hvis jeg kunne det, ville du falde på røven og sige: ”Hold da kæft”,« konstaterer Cardlays stifter og adm. direktør, Jørgen Christian Juul.

Bag investeringen i det unge firma står tunge navne som SEB Kapital og Seed Capital samt et par globale giganter, der angiveligt har holdt sig under en ejerandel på 5 pct. i firmaet, fordi de ikke ønsker at stå frem.

»Firmaet har en god softwareløsning, en stærk ledelse, et godt drive og forstår finanssektorens behov for at kunne tilbyde nye services,« forklarer investeringschef Johan Wolf fra SEB Ventures.

I forvejen er fintech målt i antal investeringer den mest fundede af de såkaldte techvertikaler herhjemme foran medtech (medicinalteknologi), insurtech (forsikringsteknologi), biotech (bioteknologi) og foodtech (fødevareteknologi).

Der er folk i denne investeringsrunde, som jeg ikke må nævne, men hvis jeg kunne det, ville du falde på røven og sige: »Hold da kæft«.

Jørgen Christian Juul, stifter og adm. direktør, Cardlay

I en ny opgørelse foretaget af Vækstfonden over venturehandler de seneste tre år fremgår det desuden, at fintechbranchen i mere end halvdelen af handlerne har formået at hive internationale investorer ind i konsortiet.

»Det vidner netop om, at fintechselskaberne har formået at sætte sig på verdenskortet,« konstaterer analyse- og digitaliseringschef Ditte Rude Moncur fra Vækstfonden.

Udover at opnå en stor investering er det lykkedes Cardlay at indgå et partnerskab med Eurocard, så softwareløsningen nu bliver lagt ud over en million firmakort i Norden svarende til næsten halvdelen af markedet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.