Tech

Klagerne vælter ind: Google Chrome-eksperiment crashede

Mange tusinde virksomheder var ude af stand til at udføre deres arbejde i flere dage, da Googles test af en ny funktion fejlede.

Foto: Mark Lennihan/AP

Flere tusinde virksomheders computere led "den hvide død", da Google Chrome i onsdags eksperimenterede med en ny funktion.

Det skriver ZDNet.

Google forsøgte at teste en ny funktion, men det gik ikke helt efter planen. Selvom testen ikke gik ud over alle Google Chrome-brugere, kunne mange tusinde virksomheder rapportere, at de blev mødt af blanke sider, når de forsøgte at bruge browseren.

Netværket var nede og ikke til at bruge i næsten to dage.

Flere af de ramte virksomheder fortæller, at fejlen har haft store økonomiske konsekvenser, fordi flere medarbejdere ikke har haft mulighed for at udføre deres arbejde. Hundredvis af klager væltede efterfølgende ind på Googles forum, hvor særligt callcentre berettede om store problemer.

Flere udtrykte også frustration over ikke at være blevet advaret, inden Google satte testen i gang.

»Kan I se den indflydelse, I har haft på tusindvis af os uden advarsel eller forklaring? Vi er ikke jeres forsøgspersoner,« skriver en systemadministrator, ifølge ZDNet.

Den nye funktion, Webcontents Occlusion, skulle spare på Chromes ressourcer ved at behandle Chrome-fanerne som baggrundselementer, når man ikke aktivt bruger dem. Det virkede imidlertid ikke, men resulterede blot i blank skærm, hver gang mange virksomheder forsøgte at bruge browseren.

Forekomsten af blank skærm kaldes for ”White Death” eller ”White Screen of Death”. Begrebet dækker over, når et system, en browser eller computer låser og kun viser en hvid skærm.

Teamet bag eksperimentet har imidlertid sat gang i en ny konfiguration, der skal deaktivere forsøget hos alle Chrome-brugere.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også