Tech
BREAKING

Robotterne er i gang med at overtage nogle af verdens højest betalte jobs

Tusindvis af mennesker vil miste deres job til robotter i fremtiden, mener professor.

Robotter og algoritmer er på vej til at overtage tusinvis af job inden for den finansielle sektore, mener en professor. Foto: Ritzau Scanpix

Robotter og maskiner har allerede overtaget mange funktioner i samfundet og har erstattet tusindvis af jobs i en lang række sektorer.

Men nu er de også på vej til at overtage nogle af de højest betalte job i verden - nemlig topstillingerne inden for finans- og forsikringsbranchen.

Det mener i hvert fald Marcos Lopez de Prado, der er professor på Cornell Universitet i USA og tidligere chef for maskinudvikling i investeringsfirmaet AQR Capital Management LLC.

Det skriver Bloomberg.

Lopez de Prado talte fredag i Repræsentanternes Hus i Washington, om, hvordan kunstig intelligens kommer til at påvirke finanssektoren.

Han fortalte bl.a., at brugen af algoritmer har automatiseret titusindvis af job inden for erhvervsmæssig salg og har overflødiggjort folk, der eksempelvis arbejder med prissættelse, risikovurdering og investeringsportefolioer.

»Den finansielle uddannelse af maskiner skaber en række udfordringer for de i alt 6,14 mio. mennesker, der arbejder i finans- og forsikringsbranchen. Mange af dem vil miste deres job - ikke nødvendigvis fordi det bliver overtaget af en maskine, men fordi de ikke er trænet i at samarbejde med algoritmer,« forklarede han.

Under høringen i Repræsentanternes Hus, hvor politikerne havde mulighed for at stille spørgsmål til en række eksperter, blev der bl.a. også diskuteret kønsbias inden for kunstig intelligens, konkurrencer for særligt dygtige teknologiarbejdere og udfordringernes ved at regulere et stadig mere komplekst datadrevet finansielt marked.

BRANCHENYT
Læs også