Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Regeringen skærper it-sikkerheden: Pas på, når du arbejder hjemme

Regn ikke med, at hackerne viser samfundssind, lyder advarslen fra Center for Cybersikkerhed, der allerede nu har oplevet flere forsøge at udnytte coronaudbruddet til at svindle.

Corona rammer verden
Regeringen nedsætter et særligt beredskab, der skal skærpe cybersikkerheden under coronapandemien, siger Forsvarsminister Trine Bramsen til Berlingske.  Foto: Jens Dresling

Rigtige mange danskere sætter sig mandag morgen til rette i kontorstolen på deres hjemmeadresse. De, der kan arbejde hjemme, forsøger så vidt muligt at gøre det, men det kræver ekstra opmærksomhed, hvis man vil undgå cyberkriminalitet.

Derfor nedsætter regeringen nu et særligt cyberberedskab, der skal skærpe sikkerheden for virksomheder med hjemmearbejdende, skriver Berlingske.

I morges udsendte regeringens Center for Cybersikkerhed en ny trusselsvurdering med det formål at gøre virksomheder og medarbejdere opmærksomme på de cybertrusler der stadig kan forekomme på en hjemmearbejdsplads.

»Cybertruslen mod myndigheder og virksomheder er meget høj. Og i denne kritiske tid hvor mange arbejder hjemme, er vi ekstra sårbare. Derfor gælder det for virksomheder og myndigheder om at være forberedt og tage de nødvendige forholdsregler ved hjemmearbejdspladser,« siger forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse.

Center for Cybersikkerheds råd til hjemmearbejderen
  • Brug de værktøjer og kommunikationskanaler din arbejdsplads stiller til rådighed, og husk at sikkerhedspolitikerne også gælder når du arbejder hjemmefra. Vær for eksempel opmærksom på regler for brug af f.eks. private mailkonti og filudvekslingstjenester.
  • Hvis din arbejdscomputer ikke holdes opdateret automatisk, skal du huske at holde den opdateret selv.
  • Test at din fjernadgang virker, så eventuelle problemer kan afhjælpes med det samme.
  • Vær opmærksom på evt. falske mails eller sms, som du modtager under dække af nyheder om corona.
  • Husk også at beskytte den fysiske adgang til din arbejdscomputer, når du arbejder hjemmefra.

Den udsendte trusselvurdering forklarer, at der allerede nu er kriminelle, der bruger corona-pandemien til at svindle private ved bl.a. at udgive sig for at være fra nationale sundhedsmyndigheder. Man må derfor også forvente, at hackere vil udnytte de mange medarbejdere, der nu sidder på et hjemmenetværk uden den samme garanti for sikkerhed, som virksomheder som regel har.

Det vil, ifølge Center for Cybersikkerhed, forøge »risikoen for vellykkede hackerangreb.«

»Regn ikke med, at hackerne viser samfundssind. Tværtimod udgør corona-krisen en særlig gunstig mulighed for de cyberkriminelle til at angribe danske netværk,« siger Thomas Lund-Sørensen, der er chef for Center for Cybersikkerhed.

Center for Cybersikkerheds råd til virksomheden
  • Sørg for at der kan kommunikeres med alle medarbejdere, og at de er bekendt med de besluttede kommunikationskanaler.
  • Vær opmærksom på det øgede trusselsbillede, hvor kriminelle prøver at udnytte denne situation. De vil f.eks. forsøge at udbrede ransomware og sende phishinglinks og -sms’er, under dække af corona.
  • Sørg for at medarbejderne kender processerne for fjernadgang, og tester, at de virker.
  • Sørg for at infrastrukturen der understøtter fjernadgangen, har kapacitet og licenser nok til at dække det øgede antal brugere, der skal have samtidig adgang.
  • Sørg for at automatisk opdatering af medarbejdernes arbejdscomputere også virker, når de arbejder hjemmefra. Hvis dette ikke er en mulighed, skal medarbejderne mindes om at opdatere dem jævnligt.
  • Sørg for at være bevidst om risici ved eventuelle midlertidige adgange eller tilladelser, og at revurdere dem når behovet ikke længere er til stede.
  • Når situationen er normal igen, så husk at opsamle erfaringerne til at forbedre fjernadgang, processer og beredskabsplaner.


BRANCHENYT
Læs også