Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

3D-printede produkter forsøger at komme Danmark til undsætning

Dansk AM Hub har dannet et beredskab for at kunne levere 3D-printede reservedele i en fart til nødlidende organisationer.

Corona rammer verden
Dansk AM Hub med Frank Rosengreen Lorenzen i spidsen er i færd med at identificere behovet for 3D-printede nøddele. Foto: Dansk AM Hub

Coronakrisen kan i værste fald føre til en akut mangel på vitale reservedele i såvel sundhedsvæsenet som erhvervslivet.

For en uge siden løb et norditaliensk hospital således tør for ventiler til sine respiratorer uden at kunne fremskaffe dem hurtigt nok fra leverandøren. Nødsituationen fik et iværksætterselskab til at 3D-printe en prototype i al hast, teste den og forære 100 eksemplarer væk næste dag.

Det samme scenarium kan opstå herhjemme, så derfor er netværket Dansk AM Hub - som er initieret og udviklet af Industriens Fond - nu i færd med at identificere behovet for 3D-printede løsninger i lyset af situationen.

I første omgang har Dansk AM Hub taget kontakt til den indsatsstyrke hos Region Hovedstaden, der sørger for forsyningssikkerheden i disse dage. Det har foreløbig ført til en konkret forespørgsel, som adm. direktør Frank Rosengreen Lorenzen dog ikke ønsker at løfte sløret for.

Redningsaktionen i Italien har nemlig angiveligt afstedkommet et søgsmål fra leverandøren af de originale ventiler med påstand om, at de immaterielle rettigheder er blevet brudt.

Én ting er dog at opnå accept fra de producenter, der måtte blive forhindret i at levere komponenter som følge af coronakrisen. Noget andet er at tegne, scanne og printe sig til en præcis nok prototype. Og noget helt tredje er at kunne levere en masse eksemplarer i løbet af ingen tid.

Af samme grund har Dansk AM Hub dannet et beredskab med foreløbigt et dusin medlemmer, der er villige til at stille deres 3D-printere til rådighed.

»Vi er i færd med at få det præcise tal. Men vi tror, at vi kan mønstre et godt stykke over 200 printere på tværs af landet. Det siger noget, om at vi faktisk kan trykke på en ret stor knap uden at være afhængige af globale forsyningskæder. Det gør vi os klar til,« forklarer Frank Rosengreen Lorenzen.

Han peger på, at amerikanske bilfabrikanter som Ford, General Motors og Tesla på tilsvarende vis er begyndt at fremstille hele eller dele til respiratorer i et forsøg på at imødekomme behovet i USA, hvor 15.000 mennesker nu er smittet med coronavirus.

»Der er opstået et internationalt fænomen, hvor virksomheder forsøger at omstille deres produktion for at hjælpe mennesker i nød. Vi har så fokus på 3D-print og additive manufacturing. Det smarte ved det er, at det foregår lokalt, så vi er ikke afhængige af forsyningskæder,« siger direktøren.

Samtidig inviterer han til et bredere industrisamarbejde for det tilfældes skyld, at 3D-printerne ikke kan klare en akut opgave og derfor er nødt til at sende den videre i en fart til andre former for maskiner.

I Danmark ligger 37 patienter her og nu indlagt på intensive afdelinger som følge af virussen, hvilket sundhedsvæsenet er gearet til at tackle i kraft af sin adgang til næsten 1.000 respiratorer.

Frank Rosengreen Lorenzen understreger i den forbindelse, at Dansk AM Hub også er interesseret i at komme det brede erhvervsliv til undsætning - såfremt det altså er muligt.

»Meget af det handler om at bygge flyveren, mens vi er i luften,« som han udtrykker det.

BRANCHENYT
Læs også