Tech

Apple vil selv: Nye computere vil køre på Apples hjemmebryggede chips

Et stort teknologiskift skal gøre Apple til sin egen leverandør af chips til Mac-computere. Det skal give længere batteritid - og ikke mindst lavere omkostninger for Apple.

Artiklens øverste billede
Apple har haft succes med egne chips til iPhones og iPads. Nu skal den strategi køres videre over på Mac-computere - men det er langt mere kompliceret at skifte der. Foto: Apple

Det var noget af et sats, men endte som en bragende succes, da Apple valgte selv at designe og udvikle chips til iPhones og iPads.

Nu vil Apple bruge samme trick på Mac-computerne, så det ikke længere er en chip fra Intel, der er computernes hjerne, men Apples egne chips. Det skriver Bloomberg, baseret på anonyme kilder hos Apple.

Men at bruge egne chips i Mac-computere er en meget større operation end i telefoner og tablets. Apples chips er nemlig en helt anden slags end dem fra Intel, så computere og software skal grundlæggende bygges helt om. I fagsproget er Apples egne chips af ARM-typen – den teknologi der generelt bliver brugt i telefoner og tablets – mens Intels chips kører på en x86-platform, som blev udbredt med pc’en og Windows.

De første Mac-computere fra Apple med egne chips skulle ifølge Bloomberg være klar til salg til næste år, og forventningen er, at det bliver en lille bærbar Macbook, der står først i køen. ARM-teknologien er nemlig meget bedre til at spare på strømmen, og det er selvsagt en klar fordel i en bærbar computer, hvor batteriet så kan gøres mindre – eller driftstiden længere. Apple vil så samtidig kunne nyde godt af lavere omkostninger ved at bruge hjemmebryggede chips, for det vil reducere omkostningerne til chippen – typisk den dyreste del af en computer – med 40 til 60 pct.

Som forbruger skulle man helst ikke mærke andet, end at computeren så kan bygges lidt mindre og tyndere, men under motorhjelmen er der brug for mange ændringer. Apple har dog den fordel, at både styresystemet og en del af softwaren til Mac-computere er under Apples kontrol.

Skiftet kan over de kommende år potentielt give Apple en strategisk fordel, hvis det viser sig at gøre computerne bedre. Windows- og pc-lejren vil nemlig ikke bare kunne gøre Apple kunsten efter, selvom Microsoft allerede har udviklet en udgave af Windows til ARM-platformen. Fordi pc-platformen er meget mere fri og ukontrolleret, har det været svært at sikre fuld kompatibilitet med al slags software.

Den store taber bliver Intel, som ellers generelt har siddet på et de facto monopol på chips til computere, kun udfordret en smule af AMD. Intel har haft gennem årene kæmpet med et højt strømforbrug og har haft svært ved at blive ved med at skrue op for hastigheden. En del af de forbedringer, der er sket i ydelsen de seneste ti år, har været gennem smarte tricks i chippens eget lille styresystem, for eksempel at gætte på den næste opgave og gå i gang med at regne, før den får besked på det. Men de seneste år har flere store sikkerhedshuller i netop den funktion tvunget Intel til at begrænse det trick som en måde at hæve ydelsen på.

Imens har Apple udviklet chips med ARM-teknologi, som med tiden kunne konkurrere – og overhale – chips fra Intel i ydelse. Historisk set har ARM-chips ellers været brugt til mindre krævende opgaver, men altså også med et meget lavere strømforbrug. Nu er de nyeste chips til Apples iPhones – en A13 Bionic med 8,5 milliarder transistorer – hurtigere end de fleste pc-chips.

Apple har prøvet sådan et tektonisk teknologiskift før. Tilbage i 2005 kørte alle Mac-computere nemlig på en helt tredje type chips, PowerPC, som efterhånden var sakket bagud i konkurrencen mod Windows-computernes Intel-chips. De kommende år gik Apple derfor over til Intels chips, og det lykkedes at skifte det teknologiske fundament ud, uden at det gav større problemer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.