Tech

Sydkorea leverer nok et bud på et seriehit til Netflix. Efter ”Squid Game” følger nu et månegys om en nedlagt forskningsbase og de hemmeligheder, den gemmer på

Månens hemmeligheder bliver afsløret.

Dr. Song og hendes nærmeste allierede lægen Doc Hong. Foto: Netflix

Vi kigger på den hver nat. Månen. Vores trofaste makker i himmelrummet, der hænger æggende og indbyder til udforskning. Det gør sydkoreanske ”The Silent Sea” noget ved i otte afsnits solid blanding af gys, science fiction og personlig sorgbearbejdelse; velproduceret og i mindst en håndfuld af seriens afsnit grænsende til ulideligt spændende.

Vi befinder os i en fremtid, hvor vand er blevet mangelvare på Jorden. Havene er lagt øde, klodens befolkning presset til grænsen af sin eksistens, og det nye sociale hierarki afgøres af værdien af det vandkort, som angiver, hvor meget vand du må få hver dag. Centralt har vi forskeren dr. Song (spillet af Bae Doona (kendt fra flere af Wachowski-søstrenes projekter)), der nyder godt af guld-vandkortet, mens hun indesluttet forsøger at bearbejde søsterens død fem år tidligere på den sydkoreanske forskningsstation Balhae på Månen. ..

Læs også
Top job