Tech

Akut hovedpine for danske virksomheder i Kina: Risikerer fængsel og beslaglæggelse

Nye kinesiske dataregler skaber udfordringer for danske virksomheder, der opererer i Kina. Risikoen for giftige bøder og stor uforudsigelighed betyder, at alle skal forholde sig til problemet, lyder det fra rådgivere. De største danske virksomheder er allerede på sagen.

Artiklens øverste billede
Med ny lovgivning stiller Kina langt strengere krav til, hvordan virksomheder behandler data i Kina. Det stiller dansk erhvervsliv over for en ny udfordring på det buldrende kinesiske marked. Illustration: Anders Thykier

I knap 300 år har danske virksomheder handlet med Kina. Dengang var det primært the, der blev sejlet fra byen Guangzhou til Toldboden i København. Men mens varestrømmen tidligere kun gik den ene vej, er massevis af danske virksomheder i dag fysisk til stede i Kina med salg, produktion og forskning.

De bliver nu sat på en alvorlig prøve med to sæt ny kinesisk lovgivning om datahåndtering. For med lovteksterne vil Kina holde data inden for en digital kinesisk mur og føre skarpt tilsyn med, hvilke data der forlader landet.

»Hvis man ikke overholder reglerne, kan man få stoppet sin virksomhed eller få den konfiskeret. Så man kan i yderste konsekvens miste muligheden for at drive virksomhed i Kina,« siger Martin Povelsen, der er partner hos konsulenthuset KPMG.

Her oplever man særligt på de internationale kontorer, at virksomheder fra hele verden nu søger hjælp til, hvordan de skal forholde sig til den omfangsrige opgave, det er at overholde de nye kinesiske datasikkerhedsregler, der allerede er trådt i kraft.

Blandt nogle af Danmarks største virksomheder er man også i gang med at tilpasse sig den nye kinesiske virkelighed. Det gælder blandt andet hos Novo Nordisk, der er massivt til stede i Kina, hvor 11 pct. af virksomhedens salg ifølge årsrapporten fandt sted sidste år.

Novo Nordisk har tidligere i en rapport givet udtryk for, at det er besværligt at arbejde med data på tværs af grænserne. Derfor følger selskabet nøje implementeringen af de nye regler.

»Der er på mange områder god overensstemmelse mellem de nyligt implementerede kinesiske regler og den europæiske GDPR-regulering. Dog er de kinesiske regler mere omfattende, da de adresserer både national sikkerhed og individuelle privatlivsrettigheder,« udtaler Sobia Akram, corporate vice president i Ethics & Compliance hos Novo Nordisk, i en skriftlig kommentar.

Hun mener, at det ligesom med GDPR er vigtigt, at myndighederne fortolker og implementerer reglerne på måder, der muliggør overførsler af forsknings- og forretningskritiske data mellem lande.

A.P. Møller-Mærsk er også massivt til stede i Kina, hvor alverdens produkter skibes afsted mod verdensmarkedet.

»Vi arbejder konstruktivt med de nye regler for at sikre, at vi efterlever dem,« oplyser virksomheden i en skriftlig kommentar.

Når et vestligt land eller virksomhed krænker Kinas kerneinteresser, benytter kineserne sig typisk af økonomisk pression i form af tekniske handelshindringer eller lignende.

Andreas Bøje Forsby, forsker, Dansk Institut for Internationale Studier

De to sæt lovgivning hedder henholdsvis Data Security Law (DSL) og China Personal Information Protection Law (PIPL) og stiller strenge krav til, hvor data fra virksomheder, som opererer i Kina, opbevares, og hvilke typer af data der må forlade landet og på hvilke betingelser.

Det stiller udenlandske virksomheder i en penibel situation, hvor man ganske nøje skal overveje, hvordan man indretter sig i Kina, der de seneste snart 20 år er kravlet højt op på listen over Danmarks vigtigste eksportmarkeder.

De strenge kinesiske regler i forhold til den geografiske lokalisering af data kan i realiteten betyde, at virksomheder får svært ved at leve op til både de europæiske GDPR-regler og de nye kinesiske af slagsen. Kina er nemlig ikke på EU’s liste over såkaldt sikre tredjelande, hvor man i tråd med de europæiske databeskyttelsesregler frit kan overføre data til uden yderligere foranstaltninger.

Datatilsynet herhjemme oplyser til Finans, at man ikke på nuværende tidspunkt har gjort sig særlige overvejelser i forhold til de nye kinesiske regler.

Men det har man allerede i visse dele af erhvervslivet. For med de nye regler risikerer danske virksomheder at skulle give kinesiske myndigheder indsigt i kritiske data fra den kinesiske del af forretningen. Og i værste fald kan det koste bøder på op til 5 pct. af det foregående års omsætning eller op til 50 mio. kr. ved brud på reglerne.

»Det er alle dataoverførsler til udlandet, der skal godkendes, og inden da skal man skrive, hvilke data man overfører. Det betyder, at man kommer til at give et totalt indblik i, hvordan man driver sin virksomhed,« forklarer Martin Povelsen fra KPMG.

Han anbefaler virksomheder, at selskaberne it-mæssigt isolerer den kinesiske forretning og nøje overvejer, hvad man fører ud over datamuren.

»Det er nok relativt nemt med produktionsdata. Men forskningsdata ville jeg nok nødigt forsøge mig med, og persondata vil nok også være svære at få ud af Kina,« siger han.

Også hos konsulenthuset PwC har man kunder fra alle dele af erhvervslivet i røret, der vil den kinesiske klemme til livs.

»Det her er en stor udfordring for de selskaber, der har en størrelse, hvor Kina er et vigtigt marked. Det gælder alle brancher, der har en interesse for Kina. Og det gælder, uanset om man er softwareudvikler, pharma-virksomhed eller produktionsvirksomhed,« siger Mads Nørgaard, der er partner i PwC.

Han frygter, at danske virksomheder pludselig kan komme i klemme, hvis Danmark og Kina rager uklar.

Den vurdering deler Andreas Bøje Forsby, der er forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i kinesisk udenrigspolitik.

Han ser de nye regler som endnu en facet af afkoblingstendensen, hvor Kina og Vesten indfører en række restriktioner mod hinanden, der mindsker den frie udveksling af varer, teknologi, viden og data.

Her er netop lovgivning og de dertilhørende økonomiske sanktioner et effektivt våben, vurderer han.

»Når et vestligt land eller virksomhed krænker Kinas kerneinteresser, benytter kineserne sig typisk af økonomisk pression i form af tekniske handelshindringer eller lignende. Det bliver eksempelvis sværere at opnå eksporttilladelser eller få sine varer gennem det kinesiske toldsystem eller også dukker de kinesiske tilsynsmyndigheder op og lukker ens virksomhed med henvisning til overtrådte bestemmelser,« siger Anderas Bøje Forsby.

Den slags metoder har kineserne i stigende grad taget i brug imod vestlige lande og virksomheder.

»Budskabet er, at hvis de gør livet surt for Kina, så har Kina en række snore, de kan trække i for typisk at straffe de vestlige landes eksportvirksomheder eller vestlige firmaer, der opererer på det kinesiske marked.«

De nye kinesiske regler dikterer blandt andet, at data fra Kina skal forblive i Kina. Det stiller store krav til udenlandske virksomheder om at have fuldstændigt styr på data.

Hos Dansk Industri mener politisk chef for Kina-kontoret, Peter Bøgh Hansen, at man skal passe på med at piske en unødvendig stemning op omkring de nye regler. Han mener, at det er en overdreven frygt, at Kina skulle bruge de nye regler som et våben mod virksomhederne.

»Det er absolut en udfordring, men det er noget, der kan tackles. Det er endnu en komponent, som koster nogle ressourcer. Så man skal også få noget ud af at være i Kina for at udligne alle de her ekstra omkostninger,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.