Tech

IBM og Nvidia bygger verdens vildeste computer

Kineserne har sat sig tungt på listen over verdens kraftigste computere. Det sætter IBM og Nvidia nu en stopper for med to regnemonstre.

Artiklens øverste billede
IBM og Nvidia vil bygge hele to 100 petaflops-giganter.
Kampen om at bygge den hurtigste supercomputer minder om våbenkapløbet under den kolde krig, og kampen står i øjeblikket mellem stormagterne Kina og Amerika.

Den amerikanske Cray-udviklede Titan-maskine har domineret indtil den blev sendt til tælling af Kinas Tianhe-2.

Den historie kan du læse på Computerworld her.

Det viser den nyeste liste - den såkaldte top 500-liste - over de stærkeste supercomputere i verden.

Det er tredje gang Tianhe-2, der med sine 3,12 millioner kerner, ligger nummer et.

Det kinesiske monstrum kan på sin absolut højeste ydeevne beregne 54,902 petaflops i sekundet, hvilket svarer til knap 55.000.000.000.000.000.000 decimalberegninger i sekundet.

Men den hastighed vil IBM og grafikkortproducenten Nvidia nu give baghjul.

De to firmaer har nemlig annonceret et samarbejde, om at bygge hele to 100 petaflops-giganter.

To gange 100 petaflops

De to it-firmaer har skrabet to milliarder kroner sammen til projektet. Det er det amerikanske energiministerium, der har sat udviklingen af to supercomputere i sving.

Supercomputerne har fået navnene Summit og Sierra, og de skal efter planen stå færdig i 2017/2018.

Maskinerne vil ifølge IBM få en topydelse på over 100 petaflops, hvilket altså er væsentligt mere end den kinesiske regnemaskine.

Hvis planerne går i opfyldelse og andre ikke overhaler do to firmaer indenom, sigter Nvidia og IBM altså mod førstepladsen i computerkapløbet.

Power 8 og Volta

På hardware-siden skal supercomputerne baseres på Nvidias kommende GPU-arkitektur Volta, der er efterfølgeren til selskabets Maxwell-platform.

IBM skal biddrage med serverprocessoren Power8.

Power8 blev introduceret i oktober i år og er ifølge firmaet den første processor, der er designet til big data - eller store komplicerede datasæt.

Den kommende supercomputer kommer til at rumme flere tusinde processorer, der skal arbejde sammen om regneopgaverne.

Energieffektiviteten er et vigtigt område for supercomputere, da driften af disse monstre er enormt høj.

Se mere på Computerworld her.

De to maskiner kommer ifølge IBM til at konsumere cirka 13 megawatt ved topydelse, mens Tianhe-2 bruger knap 18 megawatt på en langt lavere ydelse.

Vestas er med

Seks af verdens 10 hurtigste maskiner kommer fra velkendte amerikanske supercomputer-producenter som IBM, Dell, Cray og HP.

En enkelt dansk maskine er der også blevet plads til på top 500-listen, da Vestas' supercomputer dukker op som nummer 368 på listen.

Den kan du læse mere om på Computerworld her.

Der er flere informationer om projektet på IBM's webside.

Læs også på Computerworld:

Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM's supercomputere til at fungere

Her er verdens vildeste computer: Så hurtig er den

Tag med i serverrummet, der gemmer Danmarks grønneste supercomputer

Her er DTU's supercomputer, der regner til du segner

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.