• Opdateret 09/12/2014 kl. 09:06
Tech

Telefirmaer skyder regeringens vækstplan ned

Skuffelse og skuldertræk er to af de første følelser, der melder sig hos den hårdt pressede danske teleindustri, efter regeringen er klar med sin it-vækstplan. Læs her, hvorfor telebranchen er skuffet.

Artiklens øverste billede
Mildt sagt så jubler Teleindustrien ikke over regeringens nye it-vækstplan.

Teletoppen er faktisk på godt gammeldaws dansk megaskuffede over indholdet i planen - eller rettere: Det manglende indhold i den indtil videre kun lækkede plan.

For mens Teleindustrien havde fokus på erhvervspolitik, stimulere investeringerne og vel nok gerne havde set, hvor de næste pengesækkes skulle hives hjem, er der i planen stor fokus på at få bragt mobil- og internettet helt ud til kanten af Danmark ved hjælp af teleselskabernes master og kabler.

Blandt andet er der i regeringsrapporten fokus på, at der skal opstilles dækningskrav i de kommende mobil-auktioner, og at teleselskaberne skal benyttes hinandens netværk til at bringe signalerne ud til mobilhullerne.

Men der er i udspillet slet ikke fokus på at tiltrække investeringer og gøre det attraktivt for selskaberne at udbygge infrastrukturen, siger Teleindustriens direktør Jakob Willer.

"Samlet set kan jeg ikke se, hvordan denne vækstplan skal gøre det mere attraktivt at investere i infrastrukturen i Danmark. Og vi har brug for massive investeringer i infrastrukturen for at kunne sikre tilstrækkelig dækning og kapacitet til forbrugerne," forklarer han til Computerworld.

Han erkender, at det har været opad bakke at få banket vækst-dagsorden i it- og teleinfrastrukturen ind på Christiansborgs lystavler.

For det må da konstateres, at agendaen om den manglende mobil- og netdækning i Udkantsdanmark har vundet over teleindustriens satsninger på vækst i et marked, som der årligt investeres seks milliarder kroner i, og som teleselskaberne har vigende indtægter på.

"Dækning af mobilhuller er naturligvis en vigtig problemstilling, men jeg synes, at det er ærgerligt, at den tager helt over i det vækstudspil, som regeringen er på vej med," lyder det fra Jakob Willer.

Han mener, at der i stedet skulle fokuseres på tre hovedområder, hvis man som politiker ønsker en vækst-agenda.

Det drejer sig om: Stimulering af efterspørgslen, fokus på at fjerne barrierer og så en modernisering af teleforliget fra 1999.

I Jakob Willers optik kunne efterspørgslen stimuleres, hvis regeringen gik mere ambitiøst til værks med udrulning af eksempelvis telemedicin og velfærdsteknologier i det ganske land.

Fokus på fjernelse af barrierer kunne eksempelvis være de hårde forhandlinger, som teleselskaberne gang på gang må ud i med kommunerne, når der skal opsættes mobilmaster rundt om i landet, omkostninger til logning, de sektorspecifikke forbrugerregler, eller den nye vejlov med bod og dyre omlægninger af kabler.

"Det kunne selvfølgelig også være længden på de bindingsperioder, som teleselskaberne må tilbyde kunderne," siger han om en problemstilling, der tidligere har været vendt mange gange i Computerworld.

Slutteligt kunne en modernisering af teleforliget fra 1999 indebære nogle klarere rammer for, hvordan telebranchen fremover vil blive stimuleret til at foretage de nødvendige milliardstore investeringer i kabler og master.

"Det nuværende teleforlig har nogle grundlæggende fornuftige principper med markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering," siger Jakob Willer.

"Men vi har brug for fornyet bred opbakning til politikken, og vi har brug for at sætte rammerne for for eksempel, hvilken rolle kommunerne skal spille. Det burde sikres, at kommuner ikke skal ud og konkurrere med teleselskaber om udrulning af WiFi men kan hjælpe til på måder der ikke skævvrider markedet," siger Jakob Willer, efter der har været flere historier om netop den problemstilling.

Han peger i den sammenhæng på, at en modernisering af telereguleringen givetvis også ville kunne finde en model for, hvordan mobil- og internettet kan komme helt derud, hvor der er rigtig langt mellem husene.

Den mulighed skal han dog ikke tænke på længere, for politikerne er på trapperne med deres egne løsninger i form af den kommende it-vækstpakke.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.