Tech

HTTP-sider skal hænges ud som usikre i browseren

Sikkerhedsteamet bag Chrome-browseren mener, at det skal tydeliggøres, at helt almindelige HTTP-websider er usikre.

Artiklens øverste billede
Sikkerhedsteamet bag Googles Chrome-browser mener, at det skal være lettere at gennemskue, når websider er usikre.

"Målet med dette forslag er at vise mere klart for brugerne, at HTTP ikke giver nogen data-sikkerhed," skriver de i et indlæg på chromium.org.

De fleste web-brugere har i dag vænnet sig til, at der ses en lille hængelås sammen med HTTPS, når man eksempelvis går ind på netbanken.

Men når man befinder sig på en helt almindelige HTTP-side, er der modsat ikke nogen advarsel om, at kommunikationen er ukrypteret.

"Vi har alle brug for, at data-kommunikation på nettet er sikker (privat, autentificeret, uden bekymringer). Når der ikke er nogen data-sikkerhed, skal bruger-agenten eksplicit vise det, så brugerne ud fra informationen kan træffe beslutninger om, hvordan de vil interagere med kilden."

HTTPS-sider har det nemmere i søgemaskinen Google

Chrome-folkene påpeger i deres indlæg, at vi jo alle ved, at manipulering, angreb og overvågning ikke bare er en teoretisk risiko, når man færdes på nettet - men derimod er hverdagskost.

"... den eneste situation, hvor webbrowsere helt sikkert ikke advarer brugerne, er når der ikke er nogen chance for sikkerhed: Når kilden transporteres via HTTP."

Dette gælder for både Chrome-browseren og Safari, Firefox og Internet Explorer. Står det til Chromes sikkerhedsfolk, skal den praksis dog ændres, så det i fremtiden bliver langt mere tydeligt, når man befinder sig på en HTTP-webside, der i sagens natur er mindre sikker end en HTTPS-side.

I indlægget opfordres både andre browserleverandører, webudviklere og brugere til at komme med input - det kan du gøre her.

Forslaget fra Chome-teamet kommer efter, at Google allerede tidligere i år begyndte at tildele HTTPS-sider en mere fremtrædende placering i Google-søgeresultaterne.

HTTPS udsat for kritik

Paradoksalt nok har også HTTPS for nylig været udsat for hård kritik, fordi nogle sikkerhedsfolk mener, at der er tale om falsk tryghed.

"HTTPS er kort fortalt en absolut kritisk, men grundlæggende fejlbehæftet teknologi til cybersikkerhed."

Sådan lød konklusionen i en rapport, som Computerworld omtalte i sidste måned.

Det var sikkerhedsforskere fra universitetet i Amsterdam og i Delft, der angreb markedsmodellen bag HTTPS.

Sikkerhedsforskerne pegede på, at selve HTTPS-autentificerings-modellen, hvor bestemte virksomheder udsteder certifikater, de såkaldte CA'er (certificate authority), halter.

Efterfølgende spurgte Computerworld Ivan Bjerre Damgård, der er professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og forsker i kryptologi, hvad han tænkte om kritikken af HTTPS?

"Jeg er sådan set enig i, at der er en problemstilling."

"Man skal huske, at de her certificate authorities lever af at sælge tillid. De certificerer jo en nøgle som værende en, der hører til et bestemt firma eller en bestemt person. Den sikkerhed, du har for, at du taler med den rigtige på nettet, er kun så god, som den tillid du har til den pågældende CA," sagde Ivan Bjerre Damgård blandt andet.

Professoren tilføjede dog også:

"Det er altid bedre, hvis det er HTTPS, end hvis det ikke er. Hvis der ikke står HTTPS, er virkeligheden, at hvem som helst kan kigge med - alle kan for eksempel se dine dine kreditkortnumre."

Læs også på Computerworld:

Vakler HTTPS-modellen så vi ikke kan stole på de "sikre" websider?

Sikkerhedsfolk i hårdt angreb mod HTTPS - derfor er det alt for usikkert

Sådan kommer dit website sikkert til tops i Google-søgninger

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.