- For abonnenter
800 sensorer redder medicin på Bispebjerg Hospital
Ved at overvåge køleskabe 24 timer i døgnet, kan Bispebjerg Hospital redde medicin og forskningsresultater for millioner. Nu skal et samarbejde med Hitachi give endnu mere værdi fra målingerne.
Det er galt nok, hvis køleskabet eller fryseren derhjemme går i stykker om natten eller midt i ferien, og de gode bøffer må kasseres. Men på Bispebjerg Hospital er konsekvenserne anderledes kontante. Et køleskab kan sagtens rumme medicin for en kvart million kroner, og en død fryser kan ødelægge forskningsprøver og dermed et årelangt forskningsprojekt.