Tech

Investorer bakker op om app mod hudkræft

Læger, forskere og it-udviklere er gået sammen om at udvikle en app, der skal tjekke for hudkræft.

Artiklens øverste billede
Ny app tjekker dine modermærker for dig.

Nu kan man snart spare sig for køen i venteværelset, når man vil have tjekket modermærker hos lægen. Med den nye app SkinScan bliver det nemlig muligt at klare den første konsultation med sin smartphone. Firmaet bag er det serbiske TeleSkin, men færdigudviklingen og lanceringen kommer til at foregå i Danmark.

»Danmark er det land i verden, som har tredjeflest tilfælde af modermærkekræft, så det giver god mening for os at udvikle produktet her. Investeringerne, vi har fået, skal bruges til at få vores produkt i markedet og styrke vores team har i Danmark. For eksempel leder vi stadig efter danske læger til projektet,« fortæller manden bag det hele, serbiske Zeljko Ratkaj. 

Idéen er så god, at TeleSkin har fået to mio. kr. for den i Europas største vækstkonkurrence i fjor, da Next Step Challenge fandt sted i Danmark. Og efterfølgende er yderligere seks mio. kr. rullet ind fra venturekapitalinvestorer, hovedsageligt fra Danmark.

 

Bag app’en sidder et team med mere end 30 års erfaring inden for hudkræft; det er læger, forskere og it-udviklere. Den virtuelle lægehjælp forventes at ryge på markedet i løbet af første kvartal i 2015.

Den fungerer sådan, at hvis man er bekymret for et modermærke, finder man sin smartphone frem, tager et billede af det og sender det af sted til en server. Mens den analyserer billedet, svarer man på to spørgeskemaer; et om modermærkets størrelse og et om modermærkets udvikling.

Lidt efter tikker der en computergenereret besked ind. Den fortæller dig, om dit modermærke er typisk eller atypisk. Ser det ikke ud, som det skal, får man en personlig lægevurdering over telefonen. Den forklarer, hvad der er galt og opfordrer derefter enten til, at man går til lægen eller bliver ved med at holde øje med modermærket hver 30. eller 60. dag. Og telefonen skal nok minde dig om, når du skal scanne igen.

De seneste seks mio. kr., der er blevet investeret i SkinScan kommer fra SEED Capital, der er en af de største venturefonde i Danmark. Danske Welfare Tech Invest og en serbisk investor står for en mindre del af pengene.

«Vi glæder os til at følge TeleSkin, som med kombinationen af medikoteknisk knowhow og digital teknologi kan bekæmpe et stigende globalt problem,« siger Søren Lottrup, partner i Accelerace, der hører under Welfare Tech Invest.

App’en skal ikke erstatte besøget ved hudlægen, men derimod hjælpe med at udpege de modermærker, der er brug for at blive holdt øje med – og hurtigt affeje dem, der ikke skal tjekkes.

»Det her handler om at give folk en hurtig mulighed for at finde ud af hjemmefra, om de skal til lægen. Både når det ser kritisk ud, og de virkelig bør tage af sted, men også når det slet ikke er nødvendigt,« siger Zeljko Ratkaj.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.