Tech

Sådan bliver du overvåget via din smartphones batteri-tid

Dine batteridata er så unikke, at de kan bruges til identificere dig selv om du bruger en VPN-forbindelse.

Artiklens øverste billede

Når du bevæger dig rundt på nettet, afsætter du små digitale fingeraftryk, der kan bruges til at spionere på dig.

Et af disse fingeraftryk bliver afsat af din smartphone og bærbare computers batteristatus.

Det advarer to forskere fra det amerikanske elite-universitet Princeton University om i en ny forskningsrapport.

Læs også på Computerworld: Ny spion-fri og topsikker telefon er klar til september

Identifikationen er mulig på grund af en feature i webstandarden HTML5, der givetvis er ukendt for mange mennesker.

HTML5 tillader, at hjemmesider kan identificere, hvor meget strøm, der er tilbage på en besøgendes smartphone, tablet eller bærbare computer.

Formålet med funktionen er, at internetbrugere med lav batteritid automatisk kan blive præsenteret for en mindre strømkrævende version af den hjemmeside, som de besøger.

Hjemmesiderne indhenter oplysninger om internetbrugernes batteristatus i form af den tilbageværende batteritid målt i både procent og i sekunder.

Og netop disse to oplysninger giver ifølge engelske avis The Guardian op mod 14 millioner forskellige kombinationer, hvilket betyder, at dine batteridata er noget nær unikke.

Ifølge de to forskere fra Princeton University er der ikke blot tale om en teoretisk privacy risiko.

The Guardian skriver, at forskerne allerede har identificeret to scripts på internettet, der netop anvender batteritiden til at identificere brugerne.

Forskerne forklarer, at oplysningerne eksempelvis kan bruges til at identificere en bruger, der simultant besøger to forskellige hjemmesider, selvom brugeren forsøger at skjule sine spor gennem eksempelvis VPN.

The Guardian beskriver et scenarie, hvor en internetbruger besøger sin lokale kirkes hjemmeside i Firefox, men samtidig besøger en satanisk kults hjemmeside i Chrome i "privat tilstand" og via en VPN-forbindelse.

Normalt vil det være næsten umuligt at identificere, at det er den samme bruger, der står for de to besøg. Men det er ifølge forskerne muligt at identificere brugeren takket være oplysningen om enhedens batteristatus.

Oplysningerne om batteritiden er langt fra det eneste fingeraftryk, vi efterlader på internettet. Her på Computerworld har vi tidligere beskrevet, hvordan denne form for fingeraftryk kan være med til afsløre dybt følsomme og private oplysninger om vores internetadfærd.

Det kan du læse mere om her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.