Tech

It-slyngler låste 80.000 filer og krævede løsesum - sådan beskytter du dig

Afpresning på nettet er et stigende problem og en stor forretning for de kriminelle, lyder det fra politiet.

Artiklens øverste billede
Fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard har på tæt hold oplevet, at it-kriminelle har taget tusindvis af filer som gidsler. Pr-foto: Dansk Erhverv

Et enkelt klik på et uheldigt link og på et splitsekund kan dine filer, billeder og dokumenter på computeren være låst fast i et afpresningsangreb. For når filerne er låst, kræver bagmanden en løsesum for at give dig dine filer tilbage.

Både organisationer og myndigheder melder, at problemet med de såkaldte ransomware-angreb og andre typer digital afpresning er voksende.

- Det kommer lidt i bølger. Men set over en årrække er det absolut et stigende problem, siger politikommissær Sonny Olesen fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center.

Det skyldes blandt andet, at bagmændene kan få store beløb ud af ofrene, vurderer han.

- Det er en stor forretning. Samtidig bliver det lettere, fordi flere ting bliver digitaliseret. Så er det sværere at beskytte sig, siger han.

Ifølge en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen blev syv procent af 851 adspurgte danskere i alderen 16 til 74 år sidste år ramt af de såkaldte ransomware-angreb.

Men ikke kun privatpersoner udsættes for afpresning. Det rammer også virksomheder og organisationer som Dansk Erhverv, der oplevede det i oktober sidste år.

Inden angrebet blev stoppet, nåede omkring 80.000 filer på organisationens netværk at blive låst med krav om en større løsesum til følge.

Dansk Erhverv slap dog uden at skulle betale løsesummen til de kriminelle, fortæller fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard.

- Alle kan blive ramt, men takket være en alarm, hurtig handling og en god sikkerhedskopi led vi ikke større skade, end at it-afdelingen fik sved på panden og en lang arbejdsdag. Det kunne være gået meget værre, siger han.

Netop sikkerhedskopier er vigtige, understreger Henrik Larsen, der er bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed og chef for Dkcert, der beskytter forsknings- og undervisningsnettet mod angreb.

- Man skal sørge for at have en backup af sine vigtige filer. Det skal være en backup, der er offline, eksempelvis på en ekstern harddisk, der ikke sidder i computeren, siger han.

Skulle man blive ramt af et angreb uden at have sikkerhedskopier er meldingen fra politiet dog helt klar: Betal aldrig løsesum til afpresserne.

- Det er bare vand på deres mølle, og det motiverer dem til at fortsætte, hvis de får en gevinst ved det, siger Sonny Olesen.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.