Tech

Google arbejder på spritnyt operativsystem: Her er "Fuchsia"

I al stilhed er Google gået i gang med at arbejde på et nyt styresystem ved navn Fuchsia, der inden længe bliver sluppet løs på Raspberry PI 3. Her kan du læse mere om det nyeste styresystem fra Google, som denne gang ikke er bygget på Linux-kernen.

Artiklens øverste billede

It-giganten Google har uden de store armbevægelser i offentligheden påbegyndt udviklingen af et nyt operativsystem.

Navnet på systemet er indtil videre Fuchsia, som udover at være et styresystem også er navnet på en planteslægt.

På Googles GitHub-side tilhørende selskabets tekniske Fuchsia-projekt er der ikke umiddelbart meget information at hente, men websitet Android Police har dykket ned i de sparsomme oplysninger.

Android-politiet kan berette, at Fuchsia modsat tidligere Google-operativsystemer som Android og ChromeOS ikke er bygget på Linux-kernen.

Derimod er Fuchsia funderet på Magenta-kernen, som igen er baseret på LittleKernel-projektet.

Det betyder altså, at Magenta-kernen er motoren i Fuchsia, ligesom Linux-kernen er motoren i eksempelvis Android.

Det specielle ved Magenta-kernen er ifølge Android Police, at den skalerer bedre end konkurrerende produkter. Det baner samtidig vejen for, at Fuchsia kan rulles ud på smartphones, desktop-computere, men også indlejrede enheder som hardware i et Internet of Things-system.

Googles eget objektorienterede programmeringssprog Dart ser ud til at blive Fuchsias primære sprog, mens open source-projektet Flutter danner rammen om brugergrænsefladen.

"Glasuren på kagen er Escher, et renderingsværktøj til understøttelse af lysbrydning, bløde skygger og andre visuelle effekter med OpenGL eller Vulkan under motorhjelmen," skriver Android Police.

Her er OpenGL et grafikbibliotek, mens Vulkan er et crossplatform 3D-grafik API.

"Skygger og subtile farvereflesioner er nøgleelementer i Material Design (designsprog udviklet af Google, red.), så det ser ud til, at Flutter og Escher kunne blive designet med tanke på Material Design-brugergrænsefladen," lyder det videre hos Android Police.

Fuchsia understøtter 32-bit og 64-bit ARM CPU'er såvel som 64-bit PC'er.

Samtidig har Googles senior system software-ingeniør Travis Geiselbrecht bekræftet, at Fucshia snart kommer til mini-computeren Raspberry Pi 3, hvis du da ikke lige selv har tekniske evner og interesse for at kompilere og køre det selv.

Derudover er Google temmelig sparsom med oplysninger om formålet med at bygge Fuchsia.

Dermed er gættelegen startet, inden der kommer flere informationer om systemet.

Android Police gætter eksempelvis på alt lige fra, at Fuchsia en dag erstatter Android og ChromeOS, mens det også kan ses som en pendant til Samsung Tizen OS, der er et letvægtsalternativ til Android.

At Fuchsia er et rent eksperiment fra Googles side, som aldrig vil se andet end Silicon Valley-selskabets egne udviklere, er naturligvis også en mulighed.

Læs også på Computerworld:

Alvorlig sårbarhed opdaget i mobil-chip: Kan åbne for fuld adgang til din Android-telefon

Derfor taber Apple terræn mens Facebook og Google buldrer frem

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.