Planlægger Spotify-stifter at købe fremadstormende streamingtjeneste?
Spotify skal være bedre til at omfavne fremadstormende musikere, og løsningen kan være et opkøb af en konkurrerende streamingtjeneste, mener svensk medie.
Spotify skal i langt højere grad omfavne 'upcoming' musikstjerner, og det kan ende med et opkøb af den konkurrende streamtjeneste Soundcloud.
Sådan lyder det svenske it- og erhvervsmedie DiDigitals konklusion på et interview, som Spotify-stifter Daniel Ek i weekenden medvirkede i på svenske TV4.
Her forklarede Daniel Ek, at den teknologiske udvikling betyder, at der i løbet af de næste 10 år vil ske en formidabel udvikling i antallet af nye musikere.
"Det skyldes, at barrieren for at skabe musik bliver meget, meget lavere," siger han og uddyber herefter, hvad det kommer til at betyde for Spotify:
"I dag har Spotify to millioner kunstnere på vores vores platform. For os handler de næste 10 år om at gøre de mange nye musikere i stand til at leve af deres musik og sætte dem i forbindelse med et helt nyt publikum. I dag siger vores brugere til os: 'Præsenter os for ny musik', mens kunstnerne siger 'Hjælp mig med at finde et nyt publikum'. De to ønsker er i virkeligheden to sider af samme sag," lyder det fra Daniel Ek.
Læs også på Computerworld: Nørd-mangel får Spotify til at true med at droppe Sverige
Det vil ifølge DiDigital kræve et kursskifte af Spotify, hvis tjenesten skal omfavne de nye uprøvede og talentfulde musikere.
Den logiske konsekvens vil ifølge det svenske medie derfor være, at Spotify enten lurer på at opkøbe Soundcloud eller forsøger at udvikle sin egen pendant til Soundcloud.
Ligesom Spotify er Soundcloud stiftet i Stockholm af svenske iværksættere.
Men de to stifterede Alexander Ljung og Eric Wahlforss flyttede dog deres virksomhed til Berlin, hvor virksomheden i dag har hovedkvarter.
Soundcloud udmærker sig især ved at have en community-agtig tilgang, hvor tjenesten har et solidt tag i det musikalske vækstlag, der - ofte uden om pladeselskaberne - at publicere musik på tjenesten.
I dag har 40 millioner registrerede bruger, og tjenesten har fået en investeringer fra prominente venutrekapital-investorer fra Silicon Valley.
Her i blandt den amerikanske skuespiller Ashton Kutcher, og tidligere i år hentede Soundcloud yderligere 650 millioner kroner i kapitaltilførelse, hvor af de knap 460 millioner kroner kom fra det sociale medie Twitter.
Når det svenske medie spekulerer i opkøbsinteresse fra Spotify, skyldes det blandt andet, at det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg for mindre end en måned siden kunne raportere, at investorerne bag Soundcloud i øjeblikket sonderer mulighederne for et salg.
Ifølge Bloomberg er det investorernes forhåbning, at de kan afhænde tjenesten for knap 6,5 milliarder kroner.
Læs også på Computerworld:
Derfor ender du altid med at høre det samme musik på Spotify
Den danske musikbranche raser over Youtube-betingelser: Google betaler ikke nok