Tech

Står NSA bag? Sådan blev stjålet hacker-kode brugt til at spionere på krypteret internettrafik

Den stjålne og offentliggjorte kode fra den hackede server, der formentlig står hos NSA, afslører, hvordan det har været muligt at spionere på krypteret internettrafik siden 2002.

Artiklens øverste billede
Foto: Toby Talbot/AP

Amerikanerne frygter, at tophemmelige hackerværktøjer, der formodentlig stammer fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, er blevet lækket - og at det er russerne, der står bag.

Den historie kan du læse her.

En analyse af koden bag værktøjerne afslører dog helt nye elementer i overvågningsdebatten, hvor amerikanerne angiveligt har været mere offensive og nysgerrige end tidligere dokumenteret.

Ligeledes mener en sikkerhedsekspert, at der endnu ikke er belæg for at sætte en nation på kodetyverierne.

Den historie kan du læse her.

Men whistlebloweren Edward Snowdens påstande om at NSA i årevis har spioneret på krypteret internettrafik har fået ny gødning i forløbet.

Det er faktisk først nu - efter den lækkede kode - at offentligheden kan se, hvordan formentlig NSA faktisk gjorde det.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Nøglen skal findes i det lækkede materiale fra hackergruppen The Shadow Brookers.

Et af de værktøjer, der i den forbindelse er blevet lækket, kaldes for Benigncertain. Det er et remote exploit, som kan knække Ciscos kryptering i firmaets gamle firewall.

Det beskriver sikkerhedsforsker Mustafa Al-Bassam på sit websted efter at have analyseret indholdet af de lækkede kodestumper.

"Den viser, hvordan NSA på afstand kunne hente hemmelige nøgler fra Ciscos kryptering gennem årtier," siger han til Ars Technica

Både sikkerhedsekspert i CSIS, Peter Kruse, og i Kaspersky, David Jacoby, kan enslydende fortælle, at der er tale om offensive hacker-værktøjer i den lækkede kode.

Læs deres analyse her.

Benigncertain udnyttede tidligere ukendte sårbarheder i flere ældre modeller af Cisco PIX til at stjæle krypteringsnøgler med.

Cisco PIX (Private Internet eXchange) var en populær IP-firewall og NAT-enhed.

Med disse nøgler kunne angribere, måske NSA, lytte med på internettrafik, selv om den gik gennem en krypteret VPN-tunnel.

De sårbare firewalls blev lanceret i 2002 og blev produceret frem til sommeren 2009.

Men via søgemaskinen Shodan, der er en søgemaskine til internetopkoblede enheder, kan Ars Technica finde 15.000 netværk verden rundt, som stadig anvender de ældre PIX-enheder.

Så der er altså stadig god plads til aflytning.

Efter The Shadow Brokers har lækket koden, er det ikke bare efterretningsofficererne vi skal holde øje med.

Med denne viden i baghånden kan en hvilken som helst hacker nu angribe en sårbar Cisco-enhed og lytte med.

Efter afsløringerne har Cisco bekræftet, at sårbarheden findes i flere af de ældre versioner af PIX.

Du kan læse firmaets forklaring her.

Cisco skriver desuden at sårbarheden ikke findes i PIX 7.0 og nyere versioner og heller ikke i efterfølgeren Adaptive Security Appliance.

Læs også på Computerworld:

Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Amerikansk panik: NSA kan være blevet hacket af russerne

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk - næsten umulig at opdage og fjerne

NSA-whistleblower: Stort angreb på World Trade Center kunne være afværget

Amerikansk panik: NSA kan være blevet hacket af russerne

Hemmelige værktøjer fra NSA måske stjålet: "Meget offensiv kode - udviklet af eksperter med mange ressourcer

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.