Tech

Eksperter: Derfor fjerner Apple jackstikket

Den nye iPhone har ikke længere jackstik til høretelefoner. I stedet kan man lytte trådløst, og det får betydning for lyd og batteri.

Artiklens øverste billede
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

Den nye iPhone 7 minder på mange måder om forrige års model. Men særligt én ting er markant anderledes på den nye Apple-telefon.

iPhone 7 og iPhone 7 Plus er de første smartphones fra Apple uden det velkendte jackstik integreret i bunden.

Det betyder, at du ikke bare kan stikke dine gamle høretelefoner i, når du vil lytte til musik eller høre en podcast.

I stedet skal du nu bruge trådløse høretelefoner eller anvende det såkaldte lightning-stik, som du normalt bruger til at lade telefonen op med, og som altså ikke er kompatibelt med det normale jackstik.

- Den primære årsag til, at man fjerner hovedtelefonstikket er nok for at spare plads i telefonen. Men det kan også skyldes, at Apple mener, at det er på tide at fjerne endnu en gammel analog tilslutning. Ligesom da man skiftede fra det gamle brede stik til lightning-stikket, forklarer Jonas Ekelund.

Ifølge mobilekspert Steen Jørgensen, som ejer og driver Mobil.nu, er lyden generelt lidt dårligere i de trådløse hovedtelefoner i forhold til en kablet løsning.

Men det svarer til den forringelse, der sker, når man streamer sin musik.

En kablet forbindelse til lighting-stikket bør derimod give en lille forbedring af lydkvaliteten i forhold til det gamle jackstik.

- Fordelen ved at bruge lightning-stikket er, at lyden skulle blive bedre. Og hvis man bruger trådløse hovedtelefoner, som kører på batteri, kan man lade dem op med lightning-stikket, siger Steen Jørgensen.

Så længe, der er strøm på telefonen, er der altså også strøm til hovedtelefonerne, forklarer han.

Netop strøm kan endnu engang blive iPhonens akilleshæl. Det er nemlig ikke gratis at bruge trådløse høretelefoner. De koster batteri.

- Et generelt problem med trådløse hovedtelefoner er, at du skal huske at oplade dem, og at batteriet ikke kan holde til en transatlantisk flyvning, fortæller Jonas Ekelund.

Lader man hovedtelefonerne op via telefonens lightning-stik, vil det naturligt nok betyde, at telefonen løber hurtigere tør for strøm.

Jo nyere version af Bluetooth, der er integreret i hovedtelefonerne, jo mindre bliver problemet med forringet lydkvalitet og jo mindre batteri bruger hovedtelefonerne, forklarer Steen Jørgensen.

Du behøver dog ikke vinke helt farvel til hovedtelefoner med ledning, hvis det er det, du sværger til.

Det kræver bare, at de passer i Apples særlige lightning-stik.

- Du har altid mulighed for at bruge hovedtelefoner med ledning tilsluttet lightning-stikket. Men det er et problem, hvis du vil bruge hovedtelefonerne til andre kilder end Apple, mener Jonas Ekelund.

Hvis hovedtelefonerne også skal bruges til andre enheder, er det lettest at bruge en adapter, når de skal tilsluttes den nye iPhone. Det er dog ikke den mest æstetiske løsning, da adapteren sidder som en ekstra tilføjelse uden på telefonen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.