Tech
BREAKING
0

Over 100 mio. kinesere betaler med deres ansigt

En app gør det muligt for Kinas indbyggere at bruge ansigtsgenkendelse til at betale med.

Alibaba har indført ansigtsgenkendelse til at godkende finansielle transaktioner i Kina. Omkring 150 mio. kinesere har taget det til sig.

Mobilepay og kontaktløse betalingskort har udvidet mulighederne for at betale og udføre transaktioner i Danmark i de senere år. Men i verdens mest befolkede land, Kina, er udviklingen nået skridtet videre - her er ansigtsgenkendelse for mange blevet en del af at betale regninger og andre udfigter.

Det skriver Quartz.

Teknologien omkring ansigtsgenkendelse er nu blevet så sikker, at i omegnen af 150 mio. kinesere benytter sig af deres ansigt til at godkende finansielle transaktioner via Alibabas mobilbetalings-app, Alipay.

Men det er ikke kun Alipay, som benytter sig af teknologien. Den kinesiske regering har oprettet en database med billeder af befolkningen, så ansigtsgenkendelsen kan benyttes i andre sammenhænge også. For eksempel bruger den kinesiske udgave af Google, Baidu samt bycyklerne Didi også ansigtsgenkendelse.

Tidligere på året blev det også annonceret, at fastfood-kæden KFC har valgt at indføre ansigtsgenkendelse, som skal hjælpe kunderne med at vælge det rigtige måltid ud fra kundens humør. I udgangspunktet er planen, at teknologien indføres i kædens 5.000 kinesiske butikker.

Den amerikanske gigant Apple er også begyndt at teste ansigtsgenkendelse som led i et sikkerhedssystem, der skal bruges til at logge ind på iPhones i stedet for den nuværende teknologi med fingeraftryk.

Gendendelsesteknikken skal efter planen komme på markedet med den nye iPhone senere i år, skriver Bloomberg.

BRANCHENYT
Læs også