Tech

Forbrugerne forkaster fjernsynet - vil hellere se film og serier på en tablet

Det er både nemt og bekvemt at se film, serier og sport på de mobile enheder, og det får stadig flere forbrugere til at forkaste fjernsynet.

I takt med streamingen og de mobile enheders fremmarch er flere og flere dog begyndt at vælge eksempelvis en tablet frem for et traditionelt fjernsyn til at se indhold på. Foto: Rolf Vennenbernd/picture-alliance/dpa/AP Images

For ikke ret mange år siden var indkøb af fladskærmsfjernsyn det store hit hos forbrugerne, der ikke kunne få tommer nok og en høj nok opløsning.

I takt med streamingen og de mobile enheders fremmarch er flere og flere dog begyndt at vælge eksempelvis en tablet frem for et traditionelt fjernsyn til at se indhold på - eksempelvis i børne/teenageværelserne og i soveværelset.

Det betyder, at antallet af fjernsyn per husstand falder.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra U.S. Energy information Administration med 5.6000 respondenter. Her kan man se udviklingen i antallet af fjernsyn per husstand fra 1997 til 2015.

Hvor der i 2005 og i 2009 var henholdsvis 43 procent og 44 procent af de amerikanske husstande, der havde mere end tre fjernsyn, så var det i 2015 faldet til 39 procent.

Der var i 2015 i gennemsnit 2,3 fjernsyn per husstand. I 2009 var der 2,6 fjernsyn per husstand.

Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at mens det i alle årene fra 1997 og frem til 2009 har været 1,3 procent af husstandene, der slet ikke har haft noget fjernsyn, så var det pludselig steget til 2,6 procent i 2015.

Formentlig er tendensen blevet forstærket siden - i hvert er antallet af tablets per husstand steget, og streaming-løsningerne hitter også.

Selvom der altså er tale om en amerikansk undersøgelse, er også danskerne i stigende grad begyndt at anvende eksempelvis tablets til at se "fjernsyn”.

I den amerikanske undersøgelse kan man i øvrigt også se, at det i høj grad er dem, der er fra 45 år og opefter, der fortsat holder fast i det gammeldags fjernsyn, mens de yngre er mere klar til at tilgå indholdet på andre typer enheder.

Læs også:

Danskerne er blevet de rene dydsmønstre: Så få henter i dag musik og film ulovligt

Denne artikel er leveret af
BRANCHENYT
Læs også