Tech

Pas på: Disse udvidelser til Chrome er udsat for angreb

Sikkerhedsfirma har opdaget, at it-kriminelle udnytter en række browser-udvidelser til Chrome til deres angreb og ondsindede aktiviteter.

Foto: AP Photo/Paul Sakuma

Udvidelser til browseren er en helt central funktion i moderne browsere.

Det gør det muligt at personalisere og tilpasse browseren i ét væk, og det er ofte browser-udvidelserne, der leverer lige præcis den ekstra funktionalitet, der er afgørende for brugerens tilfredshed.

Desværre er udvidelserne ikke altid lige stabile, og tredjepartsleverandørernes forhold til it-sikkerhed varierer også ganske meget.

Netop nu er en række Chrome-udvidelser kommet i fokus på grund af sikkerheden - eller manglen på samme.

Sikkerhedsfirmaet Proofpoint oplyser, at adskillige Chrome-udvidelser er blevet kompromitterede, efter at deres udgiveres login-oplysninger til Google-kontoen blev stjålet via phishing.

Det er sket i slutningen af juli og i starten af august, skriver Proofpoint.

“Det resulterede i hijacking af trafik og i, at brugere blev udsat for potentielt farlige popups og tyveri af login-oplysninger.” De konkrete udvidelser, som it-kriminelle har forsøgt at udnytte til angreb er:

Web Developer 0.4.9
Chrometana 1.1.3
Infinity New Tab 3.12.3
CopyFish 2.8.5
Web Paint 1.2.1
Social Fixer 20.1.1

Derudover over har Proofpoint en formodning om, at også udvidelserne TouchVPN og Betternet VPN blev udsat for angreb i slutningen af juni.

Typisk har de it-kriminelle forsøgt at udnytte udvidelserne til at drive trafik til andre programmer eller til at udsætte brugerne for annoncer med ondsindet indhold.

“Når først de har opsnappet udviklernes login-oplysninger via email-phising-kampagner, kan de udsende ondsindede udgaver af ellers lovlige udvidelser,” forklarer Proofpoint blandt andet.

Læs også:

Mange nye udvidelser til Microsofts Edge - men browseren kæmper forgæves mod Chrome, Firefox, Safari og selv IE

Flash, Silverlight og Java elimineres i browseren - JavaScript storhitter til webløsninger

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job