Tech

Hackere sætter en million phishing-fælder om måneden: Disse virksomheder skal du passe på

It-kriminelle sætter konstant phishing-sites op, der ligner hjemmesider fra kendte firmaer. Særligt de store tech-firmaer bruges til phishing.

Artiklens øverste billede
Foto: Colourbox

Phishing, hvor personer forsøger at franarre godtroende internetbrugere deres brugernavn, adganskode, kreditkort eller netbankoplysninger, er det første skridt i mange hackerangreb, og de it-kriminelle sætter konstant nye fælder op. I første halvdel af 2017 er der således blevet etableret 1,4 millioner nye phishing-sites hver eneste måned.

Det viser en ny rapport fra sikkerhedsfirmaet Webroot.

Sikkerhedsfirmaer leder konstant efter phishing-sider med såkaldte web-crawlere, og det er netop for at undgå sikkerhedsfolkenes opmærksomhed, at de kriminelle konstant etablerer nye sider og fjerner gamle.

Ifølge Webroot er en gennemsnitlig phishing-side kun online mellem fire og otte timer. Phishing-angrebene foregår ofte ved, at offeret modtager en mail fra den it-kriminelle, der foregiver at være fra en legitim virksomhed.

En link i mailen sender offeret til en falsk hjemmeside for den pågældende virksomhed, hvor vedkommende så i god tro taster sine oplysninger ind.

De store tech-virksomheder er den mest populære forklædning blandt hackerne, og ifølge Webroots analyse tegner falske Google-henvendelser sig for hele 35 procent af alle phishing-angreb.

Facebook, Dropbox, Paypal og Chase udgør resten af top fem, ligesom Apple, Yahoo og Adobe også er populære blandt hackerne.

Årets hidtil mildeste phishing-måned var februar med 761.000 nye sider, mens maj måned var den værste med hele 2,3 millioner phishing-sites.

Læs også: Mail-svindel har kostet virksomheder 30 milliarder kroner i 2017 – og CEO’en er hackernes yndlingsvåben

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.