Bang & Olufsen jagter talenter

30 unge fra ind- og udland skal på tre ugers innovationslejr hos den danske audio/video-koncern.

Artiklens øverste billede

B&O vil knytte flere unge forskningstalenter til sig. Derfor åbnes Struer-koncernen fra på mandag og tre uger frem for 30 unge studerende fra flere lande.

De skal deltage i "Innovation Camp 2008", som Bang & Olufsen og Ingeniørhøjskolen i Århus står bag.

Talenttræningen gennemføres i B&O's hovedkvarter. På forsknings- og udviklingslejr får de studerende mulighed for at prøve kræfter med en virkelighedstro udviklingsopgave og målet er at skabe alle de kreative og praktiske udfordringer, som kendes fra en virksomhed.

Deltagerne kommer fra uddannelsesinstitutioner i Portugal, Tjekkiet, Holland og Polen samt Ingeniørhøjskolen i Århus.

"Med Innovation Camp vil vi gerne være med til at knytte endnu tættere forbindelser mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Det er meget vigtigt for, at virksomhederne kan være med helt i front, når det gælder teknologi og innovation, ligesom det er vigtigt i forhold til at få udklækket nye generationer af innovative, kreative og dygtige unge, der er bedst muligt rustet til et job," siger forskningschef Søren Bech, B&O.

Rekruttere nye medarbejdere

Han understreger, at det for Bang & Olufsen også er godt at få mulighed for at vise virksomheden frem og lade talentfulde studerende komme tæt på et innovativt forskningsmiljø.

"I forhold til at rekruttere nye medarbejdere er det naturligvis vigtigt for os at vise, at Bang & Olufsen er en spændende arbejdsplads, hvor der rent fagligt er mulighed for at være med på højeste niveau og for at være med til at lave ting, som ingen har lavet før," mener forskningschefen.

Studerende trænes i realistiske omgivelser

Rektor for Ingeniørhøjskolen i Århus, Ove Poulsen, siger om Innovation Camp:

"Et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder er påkrævet, hvis vi vil sikre erhvervsrettede ingeniøruddannelser med fagligheden i top, og her er Innovation Camp en god måde at bringe parterne sammen på. De ingeniørstuderende trænes i at blive mere innovative i realistiske omgivelser i virksomheden, og samtidig lærer de at arbejde sammen på tværs af kulturer og faggrænser," fortæller rektor Ove Poulsen.

Første gang i fuld skala

Bang & Olufsen og Ingeniørhøjskolen i Århus gennemførte sidste år en mindre Innovation Camp på forsøgsbasis. Erfaringerne var så gode, at der i år for første gang gennemføres en såkaldt fuldskala sommerlejr over tre uger.

Se også: Portræt af forhenværende chef for B&O Torben Ballegaard Sørensen

null

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.