Weekend

”Ludermanifestet” er interessant som idé, men ikke så spændende udført

Ludermanifestets tre bagkvinder tordner om revolution, men deres alt for lange kampskrift er underligt defensivt og giver fornemmelsen af, at de heller ikke selv er helt overbeviste om deres projekt.

Fra højre: Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Andersen. Foto: Ekaterina Andersen

Det er, som om #GirlSquads feministiske budskaber er belagt med et tommetykt lag teflon. Al kritik er i udgangspunktet dømt til at prelle af på de tre stoiske, perfekt stylede kvinder, der i udfordrende positurer, Playboy-antræk og sovekammerøjne har gjort det til deres kamp at ”trække kvinderne ud af skammekrogen”, som det hedder sig.

Føler man sig kaldet til at sige, at man ikke forstår, hvorfor de har behov for eller sågar lyst til at stille sig frem i undertøj for at få disse pointer frem, så er det ifølge bogens logik, fordi man har internaliseret de patriarkalske strukturer, der fordrer kvinden til at være på en bestemt måde, og hvis man bedyrer, som denne anmeldelse vil komme til, at det, de har på hjerte, ikke er videre radikalt, så er det, fordi man ikke kan se ud over deres letpåklædte billeder og ikke evner at begribe, at kvinder kan være både intelligente og vampede. Win-win for dem, loose-loose for os andre...

BRANCHENYT
Læs også