Weekend

Selvfølgelig tæller prisen, når man køber vin

Importørerne fik en grænse på 200 kr., da vi bad dem finde vine, der leverede gode køb til prisen.

Prisen tæller, når man køber vin. For de fleste, også for mig. For nogen betyder prisen mindre end vinens art, oprindelse eller årgang, for der er flasker, man bare må have i kælderen, og disse flasker bliver flere og flere, hvert år bringer nye nødvendige køb, nye årgange til samlingen, og til sidst er kælderen fyldt op, hvorefter andre rum må inddrages, og så bliver de også fyldt op, og til sidst glemmer man, at man nogensinde har betalt for alle flaskerne, eller også husker man det netop, men husker kun den oprindelige pris, som var rigtig god og fornuftig, og man glemmer sådan noget som forrentning, som kolde hjerner vil minde én om, men der er meget, som kolde hjerner ikke forstår, herunder lærkesang og ægte glæde ved vin.

For andre (og nok de fleste) betyder prisen alt. Er den billig nok, er resten lige meget. Det er lige dumt nok, synes jeg. Fire for 100 kroner kan jo sagtens være for dyrt, hvis vinen ikke smager godt overhovedet...

Læs også