Weekend

Paven: »Undskyld, undskyld, undskyld for vores pædofile forretningsmodel«

Præster i den katolske kirke bliver bare ved med at blive taget i at rage på små børn. Man skulle tro, at det var en del af kirkens DNA. Hos Skat har man fået en påtegning fra statsrevisorerne, der ville sende ethvert børsnoteret selskab i dørken, og hos DSB vil man ansætte en "innovationsrebel", som skal snakke om alt andet end tog til tiden.

Vatikanet Inc.

Den katolske kirke har en enorm formue. Den er på over 200 mia. dollars ifølge en liste over de mest værdifulde organisationer. Men hvis kirken med Paven og Vatikanet i spidsen var en helt almindelig virksomhed, var den gået bankerot. Og det manglede også bare med den elendige corporate governance Paven, hans folk og kirken udviser og har udvist gennem tiderne. Ingen anden virksomhed ville kunne overleve igen og igen at blive fanget i misbrug af børn over stort set hele kloden. Og gennem et utal af år. Pædofili er tilsyneladende en del af forretningsmodellen. Senest er kirkens repræsentanter i Pennsylvania blev afsløret i at misbruge flere end 1.000 børn. Tidligere var det i Boston, så Chile og Irland. Og man kunne blive ved. Og hvad gør kirkens topchef, Paven? Han beklager og siger undskyld. Havde det været Lego eller Apple, var selskaberne gået konkurs...

Læs også
Top job