Weekend

Første finalist til Årets Sportsnavn 2018: Verdensstjernen kan stadig blive irettesat af sine forældre – især når han glemmer lys på cyklen

De har ventet forgæves på et livstegn fra deres søn efter et grimt styrt. Fremmede mennesker i udlandet er gået amok over at møde dem. Og hver sommer tager de fri for at kunne følge sønnen, når han kører Tour de France. Michael Valgren og hans forældre har et specielt, tæt forhold – men da han vandt karrierens største sejr i 2018, var der én ting, de fortrød.

Gitte og Søren Valgren har de fleste af sønnens trøjer fra cykelkarrieren hængende i hjemmet i Østerild. De hænger på Michael Valgrens gamle værelse og minder dem om bl.a. hans DM-sejr i 2014 og triumferne i PostNord Danmark Rundt. Foto: Joachim Ladefoged

Pludselig får Søren Valgrens øjne et mørkt skær. De lyseblå øjne, der får ham til at ligne sønnen og cykelrytteren Michael Valgren, har ellers for det meste et venligt, lidt kækt udtryk. Nu kigger de alvorligt ned i bordet.

»Det er en pissefarlig sport. Det tænker jeg sommetider på,« siger han.

»Jeg har været efter ham mange gange, når han synes, at han kan træne uden lys på, selvom det er blevet mørkt. Det er simpelthen så åndssvagt.«

Bekymringen er der altid som forælder til en professionel cykelrytter, der konstant kan styrte eller blive ramt af en ulykke under træningen eller et løb. Det ved den 55-årige fisker Søren Valgren og Gitte Valgren på 52 år, der arbejder på en specialskole.

I første omgang skal det dog handle om ægteparrets glæde og stolthed. For det har været et ret godt år for familien Valgren, hvis man skal sige det på afmålt nordjysk.

Ved du hvad, det har vi simpelthen ikke tid til. Vi vil gerne støtte dig – men du skal fandeme ikke stå af.

Forældrenes besked til Michael Valgren under et løb

Først vandt den 26-årige Michael Valgren éndagsløbet Omloop Het Nieuwsblad og forårsklassikeren Amstel Gold Race – den største triumf i hans karriere – inden han sluttede året af med at skifte fra storholdet Astana og over til en kaptajnrolle i forårsklassikerne for Team Dimension Data. Og nå ja, så er cykelrytteren netop blevet gift og er nu blandt de tre finalister til titlen som Årets Sportsnavn 2018.

Forældrene har fulgt med i det hele. Helt tæt. Sådan har det været, siden deres teenagesøn fik den uventede idé, at han ville være cykelrytter. De har drønet ham rundt til de fleste løb i først Danmark og siden Europa, hvor de hvert år følger Tour de France fra deres autocamper. Det er et liv, der er præget af jubel, afgang til løb kl. 3 om morgenen og nogle helt særlige forældreråd. Men det er også et liv, hvor ét grimt styrt kan få bekymringen til at virke uudholdelig.

Pinlige forældre?

Det blæser næsten altid i Østerild lidt udenfor Thisted, hvor Michael Valgren som barn trampede forbi køer, heste og marker, mens han forestillede sig, at han var med i Tour de France. Champs Élysées var den perlestensbelagte indkørsel, der fører op til parcelhuset, hvor man nu bliver taget imod med skiltet »dræbersnegle henvises til naboen« og en bamset, legesyg hund.

»Chefen sidder indenfor,« siger Søren Valgren med en hentydning til sin kone gennem 30 år, da han stikker hovedet ud fra værkstedet i den ene del af huset.

Da han kommer ind i stuen, hvor der hænger et billede fra Michael Valgrens DM-sejr i 2014 ved siden af hans bryllupsbillede og flere andre familiefotos, fortsætter Søren Valgren med at prikke kærligt til sin kone.

»Jeg synes faktisk, at det var lidt pinligt, da du havde gaver med til nogle af de andre ryttere under Tour de France,« siger han.

Gitte Valgren griner afvæbnende, da han begynder at tale om, at hun havde kager og sokker med til bl.a. den rutinerede rytter Lars Bak.

Blå bog

Michael Valgren, 26 år

Hold: Team Dimension Data fra den 1. januar 2019

Tidligere hold: Glud & Marstrand, Tinkoff-Saxo og Astana

Største sejre: DM i landevejscykling (2014), PostNord Danmark Rundt (2014 og 2016), Omloop Het Nieuwsblad (2018), Amstel Gold Race (2018), deltaget i Tour de France 2015-18

Men sønnen? Nej, han har ikke givet udtryk for, at det på nogen måder har været pinligt at have sine forældre med til samtlige udgaver af Tour de France siden sin debut i 2015.

»Jeg tror, at det gør ham tryg. Under hviledagene bruger vi f.eks. en time sammen, hvor vi kan tale om alt det, han lige har brug for at vende med os,« siger Søren Valgren.

»Han var lidt bekymret for os under sit første Tour de France. Dér brugte han rigtig meget energi på at hjælpe os – også uden at vi vidste det,« siger Gitte Valgren.

»Efter det har vi altid sagt, at han ikke skal tænke på os. Vi skal sgu nok finde ud af det,« siger Søren Valgren.

Faktisk er forældrene blevet så rutinerede, at Astana sidste år hyrede dem som hjælpere under en etape.

»Der manglede pludselig folk, og så hjalp vi dem med at lange dunke ud til rytterne,« siger Søren Valgren med et smil.

»Vi kunne jo bare have sagt nej. Men vi ville jo gerne hjælpe, hvis vi kunne,« siger Gitte Valgren.

Hvert år bliver ferien planlagt efter årets Tour de France-rute. Også selvom Michael Valgren engang imellem kan sige:

»Mor, du ved sgu da ikke, om jeg skal køre Touren i år«.

Indtil videre er det dog lykkedes hvert eneste år. For det er generelt gået godt for Michael Valgren, siden han som 13-årig blev vraget af fodboldklubben FC Midtjyllands talenthold og besluttede sig for at satse på en helt anden sportsgren.

Forældrenes opsang

Én enkelt gang fik Søren og Gitte Valgren nok. De var taget afsted tidligt om morgenen for at se deres søn køre cykelløb, da han pludselig ikke gad mere.

»Ved du hvad, det har vi simpelthen ikke tid til. Vi vil gerne støtte dig – men du skal fandeme ikke stå af,« sagde forældrene til Michael Valgren.

»Vi brugte så mange timer på det, og vi havde også tre andre børn, som vi gerne ville følge i deres sportsgrene. Så vi lavede den aftale, at han kun gav op den ene gang. Og det tog han til sig,« siger Gitte Valgren.

På det tidspunkt var Søren Valgren allerede blevet vant til at stå op omkring kl. 3.00 i weekenden for at køre sin søn til løb i Sønderjylland eller på Fyn, da Michael Valgren valgte at satse alt på cykling. Efter et par løb, hvor det hurtigt sluttede på grund af en punktering, begyndte faren at snige ekstra indlæg ind i dækkene for at undgå punkteringer.

»Jeg gad ikke at køre så tidligt afsted til Sønderborg, hvis han alligevel punkterede efter 10 kilometer,« siger han med et rævens smil.

»Han har flere gange klaget over, at han syntes, at dækkene og cyklen var lidt tungere at træde end normalt,« siger Gitte Valgren og griner over mod sin mand.

Den 15. april 2018 var der imidlertid ingenting galt med Michael Valgrens cykel.

Fra joke til virkelighed

Det var egentlig planen, at Søren og Gitte Valgren skulle have rejst med til Holland for at følge deres søn i årets Amstel Gold Race.

»Men jeg havde lovet en veninde, at jeg skulle stå i køkkenet til hendes datters konfirmation. Det syntes jeg ikke, at jeg kunne melde afbud til,« siger Gitte Valgren.

Derfor havde hun allieret sig med sin mand, der sad hjemme i dagligstuen og skulle ringe, hvis der skete noget vildt.

»Jeg har ikke tid til at snakke nu,« svarede Gitte Valgren hurtigt, da hendes mand pludselig ringede.

»Jo, det skal du, for han vinder sgu nu,« svarede Søren Valgren.

»Og så speakede jeg lige, hvordan det gik den sidste kilometer,« siger han med et skævt smil.

Gitte Valgren begyndte at skrige af glæde midt i køkkenet, mens Søren Valgren stod alene i stuen og hoppede op i luften.

Da Gitte Valgren kom hjem, så de løbets afslutning sammen et par gange. Kun én ting ærgrede dem; at de ikke havde nået med ned for at se løbet.

»Så nu skal vi nok til Amstel til næste år,« konstaterer Søren Valgren.

I den følgende tid kunne de godt mærke, at det var en sejr, folk havde lagt mærke til.

Engang jokede de med, at de altid kunne smide ”Valgren-kortet”, hvis de stod sammen med nogle mennesker og manglede noget at tale om.

Nu har de ikke længere noget valg. Folk kigger ofte over mod familien og hvisker, hvis de sidder på en restaurant og spiser sammen med Michael Valgren, og selv forældrene er blevet kendte ansigter for flere cykelinteresserede danskere.

Det kan godt virke lidt mærkeligt, når man i virkeligheden lige så gerne vil tale om sine tre andre børn og deres bedrifter.

Omvendt er det svært at skjule stoltheden, når en ældre mand på en flodbåd i Thailand eller en familiemor på en restaurant i Italien helt tilfældigt nævner, at de følger med i ens søns karriere.

»Begge gange har de nævnt, at de kendte en enkelt dansk cykelrytter, og så viste det sig, at det var Michael. Og når vi så har sagt, at det var vores søn, er de gået helt amok,« siger Gitte Valgren.

Det skræmmende styrt

Selvom den nordjyske udgave af Tour de France er blevet byttet ud med den ægte vare, og bopælen er blevet flyttet til Monaco, er én ting det samme for Michael Valgren.

Han taler ofte med sine forældre og søger gode råd, når han står over for et stort løb eller skal træffe en afgørende beslutning.

Til sidst fandt jeg nogle medarbejdere fra Astana, der forklarede, at han var okay, men at han var røget på hospitalet. Og så gik der lang tid, inden vi fik mere at vide. Vi anede jo ikke, hvilket hospital han var på.

Michael Valgren, Gitte Valgren, mor til

»Han talte meget med os om sit holdskifte og spurgte os om, hvad vi syntes. Til sidst valgte han det, vi alle mente, var det bedste,« siger Søren Valgren.

Og når tvivlen indimellem melder sig, står forældrene stadig klar.

»Inden de store løb kan han godt have en periode, hvor han synes, at han er blevet for tyk eller spiser for meget,« siger Gitte Valgren.

»Eller at konditallene ikke er lige så gode, som de burde være,« indskyder Søren Valgren.

»Så siger vil til ham: »Tror du ikke nærmere, at du træner for meget?«. Han kan jo stå op tidligt om morgenen, tage ud at træne, komme hjem og spise lidt, inden han tager ud igen. Vi kan godt finde på at spørge, om hans træningsprogram virkelig siger, at han skal træne så meget,« siger Gitte Valgren.

Ét problem kan forældrene dog ikke gøre noget ved:

»Det er ikke sjovt, når man hører, at han er styrtet under et løb,« siger Søren Valgren, inden han konstaterer:

»Ventetiden er den værste«.

Det mærkede forældrene for alvor under forårsklassikeren Fleche Wallone i 2017. De havde siddet sammen med bl.a. fædrene til den tidligere spanske rytter Joaquim Rodriguez og den hollandske cykelrytter Anna van der Breggen.

»Rodriguez’ far havde et fjernsyn i sin camper og fulgte med i løbet. Pludselig kom han ud til os andre og fik gennem Anna van der Breggens far forklaret os, at Michael var styrtet. Vi rendte selvfølgelig ind for at se, hvad der skete, men der blev ikke vist mere på tv. Så ringede Michaels svoger og fortalte os, at Michael havde siddet i vejkanten og set meget dårlig ud. Det var lidt af et chok,« siger Søren Valgren og fortsætter:

»Så gik der jo fandeme tre timer, inden vi fik noget af vide. Og løbet nåede at blive kørt færdigt i mellemtiden«.

Forældrene løb rundt for at finde nogle journalister eller folk fra Michael Valgrens hold, der kunne give dem nogle flere informationer.

»Til sidst fandt jeg nogle medarbejdere fra Astana, der forklarede, at han var okay, men at han var røget på hospitalet. Og så gik der lang tid, inden vi fik mere at vide. Vi anede jo ikke, hvilket hospital han var på,« siger Gitte Valgren.

Om aftenen ringede Michael Valgren endelig tilbage. Han var på vej til en undersøgelse på hospitalet, men fejlede ikke noget alvorligt.

»Så kunne vi jo ånde lettet op,« siger Søren Valgren, inden han tilføjer:

»Men det farligste er faktisk ikke løbene. Når han træner herhjemme eller i Monaco, kører han jo ude på landevejen, og det er jeg ikke altid så glad for. Der kan hele tiden komme en bil, der ikke har set ham.«

»Men kan du ikke bare sætte nogle små lys på hans cykel? Du har da snydt ham før,« siger Gitte Valgren til sin mand.

De lyseblå øjne får igen et skælmsk skær.

»Ja, jeg har godt nok sneget lys på hans cykel mange gange,« siger Søren Valgren og smiler.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også