Weekend

Solskinsøen er mere end klippekyster: Bornholms riviera byder på nogle af Danmarks bedste sandstrande

Mens vinteren langsomt slipper sit greb, kan vi begynde at glæde os til den kommende sommer. På Bornholms sydkyst kan du om få måneder nyde de brede sandstrande, varme gryder i klitterne, solgule marker og blide, bølgende landskaber.

Sydkystens strande som her ved Dueodde kan have lange strækninger uden særligt mange badegæster. Foto: Destination Bornholm.

Brune kroppe i det hvide sand. Duften af solcreme og nybagte isvafler. Sommerhuse med døre og vinduer på vid gab. Nyslået græs i sommerhusenes haver. Vandhungrende roser og orkidéer. Og fyrretræer, der sveder duftende harpiks. Ligegyldigt om man ankommer til det sydøstlige hjørne af Bornholm fra østkystens klipper eller fra det centrale Bornholms skove, bliver man slået af, hvor fundamentalt anderledes Bornholms sydkyst er. Her virker så underligt … så underligt dansk. Og sandt er det da også, at sydkysten ikke byder på de store bornholmerspecialiteter som klipper, sprækkedale eller granitbjerge.

Men sydkysten har alligevel noget ganske særligt, som både turister og solhungrende bornholmere sætter stor pris på i sommerperioden, nemlig nogle af Danmarks allerbedste badestrande. Fra Balka og sydover helt til Rønne ligger kilometer efter kilometer af den fineste sandstrand og det klareste blå hav, man kan ønske sig. Det finder man ikke andre steder på Bornholm, og området er derfor også det absolut mest populære sted at bo i sommerhus...

BRANCHENYT
Læs også