Weekend
0

Manderollen anno 2019: »Der er en længsel efter noget gammeldags«

Den danske mand i det 21. århundrede skal være fleksibel og moderne i sin kønsidentitet, oplever forfatter og journalist Anders Haahr Rasmussen. Men kun til et vist punkt, forklarer han. Ifølge terapeut Carl-Mar Møller kan machomanden godt pakke sammen.

Forfatter og journalist Anders Haahr Rasmussen har for nylig udgivet en bog, hvor han stiller skarpt på, hvordan det er at være en moderne mand i det 21. århundrede. Arkivfoto: Stine Bidstrup Car-Mar Møller er ikke i tvivl om, at #MeToo har ændret på, hvordan mænd opfører sig over for kvinder. Arkivfoto: Mik Eskestad

For nylig buldrede en lydoptagelse med Donald Trump, hvor han praler af at forgribe sig på kvinders nedre dele, gennem medierne. i Rusland rider Vladimir Putin i bar overkrop gennem Sibirien. På den anden side af jordkloden udtaler Brasiliens nye mand i front Jair Bolsonaro sig diskriminerende om kvinder, homoseksuelle og farvede.

Nogle vil mene, at den arketypiske stærke mand gennem den seneste årrække har oplevet en renæssance i international politik. I Italien, USA, Polen, Tjekkiet, Brasilien, Tyrkiet, Israel og mange andre steder har stærke mænd med klassiske mandeidealer, cementeret deres magt.

Men hvordan står det til med mandeidealerne i Danmark? Bliver vi også influeret af den stærke mandetrend, eller er mandens opførsel sat til kritisk diskussion efter #MeToo, der gennem en række sager også trak sit spor hen over den danske andedam?

I den nye bog ”En fandens mand” sætter journalist og forfatter Ander Haahr Rasmussen fokus på sine prøvelser som dansk, heteroseksuel mand i 2019.

Bogen tager udgangspunkt i Anders Haahr Rasmussens eget liv og berører blandt andet dating, grænser, sexisme og homofobi. Derudover handler bogen om sex, og hvordan mænd skal kunne navigere i et landskab, der ikke ser ud, som det gjorde for tyve år siden.

Bogen sværmer om mandens tilstand i det 21. århundrede, men Anders Haahr Rasmussen bilder ikke sig selv ind, at han kan give en klar definition på, hvad mandeidealet i 2019 er.

Man skal være med på at tage neglelak på, hvis nogen synes, det er sjovt

Ander Haahr Rasmussen, journalist og forfatter

»Det er jo vidt forskelligt. Der er et mandeideal i Mjølnerparken, der er helt anderledes end Nørrebros kreative kredse, som igen er anderledes end i en jysk provinsby,« siger Anders Haahr.

Ikke fedt at være et røvhul længere

I bogen tager han udgangspunkt i, hvad han selv oplever som mand i den tid, vi lever i.

»I de kredse jeg færdes i, kan det godt føles som om, der er et eller andet ideal, som går på, at man skal være enormt fleksibel og moderne i sin kønsidentitet. Det skal ikke være så stivnet, og man skal være med på at tage neglelak på, hvis nogen synes, det er sjovt,« siger Anders Haahr Rasmussen og fortsætter:

»Man må ikke have arkaiske holdninger, og der skal være en form for bøjelighed.«

Men i de præcis samme kredse er der også en tilbøjelighed til at længes efter de mandeidealer, man ellers forkaster.

»Samtidig kan det godt føles som om, der er en længsel efter noget gammeldags,« siger han og fortsætter:

»Man kan både få fornemmelsen, når man ser Donald Trump vinde et valg på baggrund af stemmer fra universitetsuddannede kvinder. Men også bare i det personlige – på dates og i forhold, hvor opblødningen af kønsrollerne er vigtig, men kun til et vist punkt. Der kommer også situationer – måske fordi vi bare er irrationelle mennesker med kroppe og begær, der ikke altid opfører os politisk eller etisk – hvor man kan mærke, at nu må du godt bare være mand.«

Samtidig mener Anders Haahr Rasmussen, at #MeToo-sagerne også har gjort mænd opmærksomme på, at det ikke er så fedt at være et røvhul længere.

»Da jeg gik i gymnasiet i slut 90’erne og begyndte på universitetet i start 00’erne, var det stadig mit indtryk, at det med at være en hensynsløs stodder var noget, der godt kunne blive fniset lidt overbærende af eller i det skjulte set lidt op til. Det har i hvert fald ændret sig, i de kredse jeg færdes i. Men der er også modbevægelser i gang, er mit indtryk,« siger han.

#MeToo har rykket noget

En anden mand, der gennem årtier har gjort opmærksom på mandens følelsesliv, er sexolog og terapeut Carl-Mar Møller.

Med provokerende udsagn som »pik er gud« har han i tv-programmer og bøger gjort opmærksom på mandens lyster og distancering fra sin egen natur i det moderne samfund.

Også han mener, at #Metoo har rykket ved måden mænd opfører sig på.

»Kvinden er begyndt at slå fra sig. Og det er også på tide. Manden er ved at blive genopdraget til at opføre sig ordenligt over for kvinder,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, at den fremtidige mand, som gerne vil have et godt forhold til kvinder, skal kunne tale dybt om deres følelser og tanker, skal kunne påpege andres fejl, men også sine egne. De skal være mere åbne omkring deres følelser og tanker, end de har været før.«

Mange kvinder kræver, at manden kan tale om sine følelser med hende

Carl-Mar Møller, sexolog og terapeut

Situationen har ifølge Carl-Mar Møller ikke ændret sig synderligt de seneste mange år.

»Mænd har det med at flygte over i alle mulige flugtveje for at undgå den nærhed eller virke sårbare. De kaster sig over alt for meget arbejde eller alkohol. Men mange kvinder kræver, at manden kan tale om sine følelser med hende.«

Dog ser Carl-Mar Møller en klar udvikling, der er i gang lige nu.

»Der er nogen, der arbejder på sagen, men det er meget få, der kan tale om deres følelser. De unge har nemmere ved det, men dem over 40 er på skideren,« siger han.

Ikke rum til den stærke mand

Til trods for, at den stærke politiske mandefigur har haft vind i sejlene i mange vestlige demokratier, mener Carl-Mar Møller ikke, at den stærke mand har nogen fremtid i Skandinavien.

»Den stærke mand man kommer og skal redde det hele, for både i Polen, Italien og USA går det ad helvede til. Her i Danmark har de store mænd ikke gang på jord, for der er ikke plads til machomanden i Danmark. De stærke mænd lover i hoved og røv, men leverer aldrig en skid,« siger han og forklarer, at man i de skandinaviske velfærdstater ifølge Carl-Mar Møller dyrker den feminine leder.

»I Skandinavien og det meste af den vestlige verden er en god leder en feminin leder med bløde værdier.«

Derfor mener han, at den danske mand i det 21. århundrede ikke skal lægge sin stil for meget om og begynde at blive inspireret af de arkaiske mandeidealer.

»Både som leder for et samfund og som kæreste vil vi i Norden have en mand, der er omsorgsfuld og hensynsfuld, men som også kan stille krav.«

BRANCHENYT
Læs også