Weekend
0

Fabulerende fortælleglæde skaber både stærke momenter og floms i Sjóns ”CoDex 1964”

Islandske Sjóns ”CoDex 1962” er et stort anlagt og monstrøst romanværk, hvis barokke fantasi- og fortælleglæde changerer mellem stærke momenter og kunstlet tomgang. Måske.

Den islandske forfatter Sjón (Sigurjón Birgir Sigurðsson). Arkivfoto: Astrid Dalum

ROMAN

CODEX 1962

SJÓN

Oversat af Kim Lembek

576 sider, 350 kr.

C&K Forlag

Ærligt talt: Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om ”CoDex 1962”, det senest udgivne romanværk af Sjón, Islands nok mest betydningsfulde samtidsforfatter, der netop er udkommet på dansk.

Værket er i snæver forstand ikke nyt. Der er tale om en trilogi, hvis to første bind, ”Dine øjne så mig” og ”Med skælvende tårer”, udkom på islandsk i hhv. 1994 (oversat til dansk i 2002) og 2001. Det sidste bind – ”Jeg er en sovende dør” – kom til i 2016, som en del af den samlede udgivelse af ”CoDex 1962”, der handler om … ja …

Lang historie kort

Man kunne sige, at værkets knap 600 sider kredser om fortællingen om en far og en søn, Leo og Josef Löwe.

I første bind, en ”kærlighedsroman”, ankommer Leo – en forkommen jødisk flygtning – til den (fiktive) nordtyske by Kükenstadt. Ejerne af det lokale pensionat forbarmer sig og overdrager ham til stuepigen Marie-Sophie, der ultimativt hjælper Leo med at forme et drengebarn – med reference til den jødiske mytologis golem – af en medbragt klump ler.

I andet bind, en ”kriminalroman”, emigrerer Löwe til Island, hvortil han ankommer den 18. juni 1944, dagen efter at Island formelt blev en uafhængig republik. Via et nærmest slapstick-komisk register præsenteres læseren her bl.a. for historien om de 15 år, det tager for Leo at blive statsborger, og ikke mindst om, hvordan det lykkes ham (med hjælp fra bl.a. en behalet Sovjet-spion) at skaffe det sidste overraskende element, der kan vække hans lersøn til live i 1962, Sjóns eget fødselsår.

I det tredje bind, en ”science fiction-roman” er fokus og fortællerstemme flyttet til sønnen Josef, der – i forbindelse med forskningsprojektet CoDex, der katalogiserer hele den islandske årgang 1962 – genfortæller sin livshistorie.

Tilblivelser og genlæsninger

Noget af det, romanen kredser om, er tilblivelser; menneskets, nationens, statsborgerens og fortællingens. Men samtidig er det vanskeligt at gøre plottet til tekstens centrum. For lige så vigtigt og prominent er alt (alt!) det andet, der sker udenom og indeni.

F.eks. består ”Dine øjne så mig” også af samtaler mellem to fortællerstemmer, der ynder at berette eventyr, gennemgange af byens borgeres drømme, Marie-Sophies forhistorie samt et spor om ærkeenglen Gabriel.

Det er ret overvældende, til tider både smukt, sjovt og rørende (og understreger, at Sjón er en sikker stilist). Og så er det i udgangspunktet velgørende at læse en bog, der så uhæmmet fabulerer igennem. Men i længden bliver – for mig – de konstante omveje og selvrefererende fiffigheder trættende og noget kunstlede.

I den hårde version er min umiddelbare smagsdom, at alt det rige (historiske, religiøse, litterære) stof, som Sjón hvirvler op, tenderer mod at lande i nogle ret brede kurve: noget om livets skrøbelighed, fantasiens styrke, altings kompleksitet. Den blødere (og mere (selv)tvivlende) variation er, at ”Codex 1962” kræver en læsning, hvis sigte rækker ud over den umiddelbare smagsdom. Det ambivalente facit? At ”CoDex 1962” er et værk, som jeg har lyst til at genlæse uden at have vild lyst til at læse det igen.

LINK: Køb e-bogen her

BRANCHENYT
Læs også