Weekend

»Mange bruger wild swimming som en modvægt til teknologi-stress«

I Storbritannien er en bevægelse af frisvømmere i hastig stigning. Det handler om både miljøbevidsthed og en længsel efter at være i pagt med naturen.  Vi er taget til Cornwall og har set nærmere på fænomenet.

For Daniel Start er en “vild” svømmetur i floden det ultimative mikroeventyr i hverdagen og en god modvægt til skærmlivet. Foto: Wild Things Publishing

Vandet i den enorme tidevandspool ud mod Atlanterhavet smager salt og føles som en silkeblød martini mod huden. Kølig og opkvikkende efter en lang, varm dag. Ved aftentid leger en gruppe børn i våddragter stadig med at træne hop fra klipperne. Flere seriøse svømmere pløjer sig frem og tilbage hen over den 91 meter lange pool. Et olympisk størrelse bassin har til sammenligning en længde på 50 meter, så der er god plads. Har man ambitioner om f.eks. at svømme over den engelske kanal, er det optimalt at træne her.

For den populære udendørspool fra 1936 på Cornwalls nordkyst i byen Bude er noget af det nærmeste, man kommer rigtig havsvømning under åben himmel, men uden strøm og andre havfarer. Mod landsiden smyger konstruktionen i en bue sig inde mod klipperne, der rejser sig højt op og skaber en naturlig barriere. Mod Atlanterhavet strækker vandet sig så langt øjet rækker. En lav, bred betonkant sørger for at holde havvandet inde i poolen, når tidevandet trækker sig langt tilbage og sand og klipper blottes rundt om den. To gange om dagen får poolen helt naturligt udskiftet sit saltvand, når tidevandet strømmer ind. På denne dag er Atlanten gnistrende blå uden skumtoppe og pooloverfladen næsten spejlblank. Surferne derude må nøjes med moderate bølger...

BRANCHENYT
Læs også