Weekend

Mobbeforsker: Det er alt for sort-hvidt at antage, at mobning er mor og fars skyld

Mobning handler ikke om dårlig opdragelse, og derfor er det forkert, når vi peger pilen på barnets forældre, mener mobbeforsker Helle Rabøl Hansen. Hos Skolelederforeningen mener man ikke, at mor og far kan fritages for ansvar.

Forestillingen om, at mobning i skolen har rod i dårlig opdragelse, er alt for sort-hvid, mener Helle Rabøl Hansen. Arkivfoto: Simon Fals Mobning foregår ikke kun i skolegården, men også på sociale medier og internettet. Arkivfoto: Katinka Hustad

Ondsindet sladder i krogene, øgenavne, tilråb i skolegården og systematiske overgreb – både verbalt og i grelle tilfælde også fysisk – er eksempler på, hvad mobbeofre lever med dagligt. Mobning kan give varige ar på sjælen for dem, det går ud over, og foregår ofte i landets skoler.

Derfor er det i alles interesse at komme mobning til livs. Og allerhelst forebygge det, så det helt kan undgås til at starte med.

Ifølge mobbeforsker Helle Rabøl Hansen fra No!SE (Network Of Independent Scholars in Education) har mobbeforskningen i mange år været groet fast i en række forestillinger om årsagerne til mobning, som ikke længere holder vand. Derfor bliver vi nødt til at se på mobning med nye øjne, mener hun.

Vi skal væk fra forestillingen om, at børn er produkter af, hvad deres forældre hælder i dem.

Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker

»Hidtil har antagelsen om, at mobning skyldes dårlig opdragelse og problemer i hjemmet, været udbredt. Men det er alt for sort-hvidt,« siger Helle Rabøl Hansen, der er uddannet jurist og har forsket i mobning i mere end 20 år.

»Vi har det med at give individerne skylden. Og det er også nærliggende at antage, at mobning bunder i, at børn i dag er mere individualiserede og fylder mere, og at det giver gnidninger i klasseværelset. Men man kan ikke bare udpege en mobber og give barnets baggrund skylden. Mobning er en social mekanisme.«

Stop forældre-udskamning

Fordi mobning er et socialt fænomen, er det ifølge Helle Rabøl Hansen ikke et resultat af dårlig opdragelse af det enkelte barn. I stedet kan man med fordel betragte skoleklassen som et følsomt økosystem, der kan forurenes af omstændighederne. Det går bl.a. galt, hvis eleverne ikke får skabt en stærk samhørighedskraft fra start – noget, der knytter dem sammen.

»Når ”vi’et” i en klasse mangler, opfinder eleverne deres eget. Det bliver et ”os-mod-dem-vi”, og det er både ekskluderende, destruktivt og ødelæggende for den, det går ud over. Mobning er et socialt apparat, der genererer det nye ”vi’s” samhørighedskraft. Derfor kan man sige, at hvis mobningen skyldtes dårlig opdragelse af enkelte individer, så ville der være mobning i alle klasser,« siger Helle Rabøl Hansen.

Derfor blæser hun også til kamp mod den forældre-bashing, hun oplever, finder sted, når man vil mobningen til livs i en skoleklasse. Ifølge hende er skoler, lærere og pædagoger ofte alt for hurtige til at forklare mobningen med, at der må være noget galt i hjemmet, siden barnet mistrives i skolen.

Helle Rabøl Hansen understreger dog, at der også er børn, der mistrives i hjemmet, og som konsekvens deraf også i skolen, men at man ikke bør se blindt på hjemmet for at finde en forklaring. Det kan nemlig have konsekvenser for hele familien.

»Både for mobbeoffer og mobbeudøvers familier kan det blive en fortvivlende kamp med endeløse møder med skolen. Man bliver nødt til at huske på, at forældrene ikke kender til gruppekulturen, eller hvad der foregår i klassen. Samtidig kan de andre forældre også se skævt til familien, og nogle gange ender det endda med en underretning til kommunen,« siger Helle Rabøl Hansen.

»Det er forfærdeligt for en familie at blive udskammet på den måde. Vi skal væk fra forestillingen om, at børn er produkter af, hvad deres forældre hælder i dem.«

Forældrenes adfærd smitter

Hos Skolelederforeningen er man helt med på idéen om, at mobning er et socialt fænomen, og man derfor også skal tage hånd om dynamikkerne i en skoleklasse, når man skal gøre en indsats. Men formand Claus Hjortdal køber ikke den med, at forældrene ikke også har et medansvar for, hvordan deres børn opfører sig skolen. Han mener, de i høj grad er rollemodeller for deres børn.

Hvis et barn ser sine forældre tale grimt til kassedamen eller skrive grimme ting på de sociale medier, samler de den adfærd op og tager den med i skole.

Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen

»Skal vi mobning til livs, skal forældrene også på banen. Man kan ikke komme udenom, at børnenes opdragelse sker i hjemmet, og da børn har det med at kopiere voksne, har forældrene også et medansvar. Hvis et barn ser sine forældre tale grimt til kassedamen, råbe af p-vagten eller gå amok online og skrive grimme ting på de sociale medier, samler de også den adfærd op og tager den med i skole,« siger Claus Hjortdal.

Han påpeger, at mobning i dag ikke kun foregår i skolegården, men også er rykket over på de sociale medier og internettet. Og på disse platforme har forældrene i den grad et ansvar for, hvordan børnene opfører sig over for andre, mener han.

»Hvis man undrer sig over, hvor børn og unge lærer at skrive grimt til hinanden, kan man bare på ind på Ekstra Bladets Nationen eller i kommentarsporene på Facebook. Her kan man blive forfærdet over, hvordan voksne mennesker – forældre – kan skrive til og om hinanden,« siger han.

Claus Hjortdal henviser desuden til, at der i Folkeskoleloven står, at ved problemer skal forældrene kontaktes, så skole og hjem i samspil kan finde ud af, hvordan det kan løses i fællesskab.

»At en skole tager kontakt til forældrene til et barn, der oplever problemer, ser jeg ikke som udskamning. Det handler om, at skolen rykker på en bekymring, der skal løses i fællesskab. Skolen frakender sig ikke et ansvar for, at mobningen også er socialt fænomen i elevgruppen, men forældrene må også have en aktie i deres børn,« siger han.

Forældreindblanding og viden

Selv om Claus Hjortdal og Helle Rabøl Hansen ikke er helt enige om, hvordan og hvor meget forældrene skal involveres, mener de begge, at forældre kan have en positiv indflydelse for en klasses sammenhold. Det kan faktisk være helt uvurderligt for eleverne, fortæller Helle Rabøl Hansen.

»Forældre i flok – eller ”FIF”, som jeg kalder dem – kan gøre rigtig meget for en klasses ”vi”, når de støtter op om klassen og kammeratskabskulturen. På den måde kan der bygges ekstra tolerance op eleverne imellem. Derfor bør man også i højere grad kommunikere til forældre i samlet flok, når det handler om klassens velbefindende,« siger Helle Rabøl Hansen.

Noget andet, der kan være med til at komme mobningen til livs, er at få viden om mobning ind i undervisningen, siger Claus Hjortdal:

»Vi skal have det ind i alle fag, i alle timer, ikke bare på trivselsdage. Ved at sætte fokus på fællesskabet og lære eleverne om de positive sider ved et godt klassesammenhold, kan vi komme mobning til livs.«

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også