Weekend

Pinot noir fra et poetisk land

Alle vinmagere drømmer om at skabe den store pinot noir-vin, men sandheden om pinot noir er, at den er svær at få til at lykkes.

»Vi er et land af poetiske sjæle. Det er ikke vores fejl; den omstændighed kan vi tilskrive landskabet. Ingen, som er født og lever i et naturligt landskab som vores, kan modstå dette at skrive poesi. Hvis man i Chile løfter en sten, er det ikke et firben, der kravler ud, men en poet, en sanger.«

Skrev Isabel Allende i sine erindringer, og det kunne jo godt være en reklame for pinot noir, en druesort, som har det med at appellere til poeter. Karen Blixen mente ligefrem, at bourgogne var en af vejene til sandheden, men det var jo altså bourgogne og ikke bare pinot noir-druen i sig selv, og her må man skelne: Alle vinmagere drømmer om at skabe den store pinot noir-vin, den sande vin, men sandheden om pinot noir er, at den er svær at dyrke og få til at lykkes. Og jeg havde – det må jeg indrømme – egentlig ikke troet, det ville lykkes dem i Chile, men man kan i hvert fald konstatere, at det går fremad. Meget endda...

BRANCHENYT
Læs også